Interview med Golf Manager Hans Knudsen fra Lübker

Læs hvorfor du skal besøge den kommende DP World Tour bane på Lübker Golf & Spa Resort

Vi har fået en snak med Hans Knudsen, der er Golf Manager på Lübker Golf & Spa Resort. Vi talte med Hans om, hvorfor du skal besøge golfresortet, og hvad det betyder for Lübker at skulle være vært for Danish Golf Championship, som skal spilles til august. 

Hvad betyder det for Lübker at skulle arrangere et DP World Tour Event?

"Selve arrangementet er i regi af Golfpromote i samarbejde med PGA European Tours, med Lübker som værtssted. Der er mange spændende elementer ved at være vært for et event af denne kaliber. Blandt andet kan vores golfbane for alvor blive testet af nogle af verdens bedste spillere – noget, der også var en del af visionen, da banen blev anlagt," forklarer Hans Knudsen og fortsætter:

”Vi glæder os til en folkefest med et forventet besøgstal på op imod 80.000 gæster. Turneringen byder på både spændende golf og et teltområde med mad, drikke, shopping samt aktiviteter for både børn og voksne.

Dertil kommer den internationale opmærksomhed, som Lübker vil få. Vores fantastiske bane og resort bliver præsenteret gennem omfattende medieeksponering i 67 lande – det bliver virkelig stort!”

Hvordan sikrer man at Lübker Golf Resort fortsat er blandt de bedste golfresorts i Danmark?

"For at sikre, at Lübker forbliver blandt de førende resorts, er det helt essentielt at opretholde en høj standard og værne om den samlede helhedsoplevelse for vores gæster.

Den enestående oplevelse, man får på golfbanen, skal vi sikre afspejles i alle områder på resortet – herunder i boligerne, maden og gæsteservicen. Det er denne kontinuerlige stræben efter at levere kvalitet, der virkelig gør en forskel.", afrunder Hans.

Ifølge Hans Knudsen er der tre afgørende grunde til at besøge Lübker Golf Resort:

  1. Golfbanen og den tilhørende naturoplevelse er formidabel.
  2. Maden og servicen er på topniveau.
  3. Du bor i boliger med udsigt over golfbanen, hvilket giver en fantastisk atmosfære.

Hos NordicGolfers.com er vi stolte over, at kunne tilbyde en golfbane fra øverste hylde til vores gæster. Vi glæder os, ligesom mange af jer, til at se verdensstjernerne til dette års Danish Golf Championship.

Hos NordicGolfers.com glæder vi os til at hjælpe med dit næste golfophold på Lübker Golf & Spa Resort!

Book dit ophold på Lübker Golf & Spa Resort