Arlberg Stuben - das kleine feine Hotel – Et super hyggeligt hotel med en fabelagtig beliggenhed i de østrigske Alper og i god køreafstand til mange af områdets fantastiske golfbaner
Arlberg Stuben - das kleine feine Hotel ligger i den smukke østrigske landsby, Stuben, 1400 meter over havet, med en fantastisk udsigt til de omkringliggende Alper. Hotellet er et perfekt udgangspunkt, hvis du ønsker at spille flere forskellige golfbaner, da du inden for 40 km finder 3 spændende golfbaner, alle med en imponerende bjergudsigt.
Arlberg Stuben er et traditionelt alpinsk hotel med mange smukke detaljer, og derudover har du også adgang til et lille spaområde, hvor du kan slappe af efter en dag fuld af oplevelser på golfbanen.
Værelser
Værelserne på Arlberg Stuben er nyligt renoveret og indbyder til hygge. Her kan du efter en god nats søvn vågne op til den mest fantastiske bjergudsigt, som du også kan nyde fra din private balkon. Værelserne indeholder derudover store, komfortable senge, eget badeværelse, opholdsplads samt fladskærms-tv og gratis WiFi.
Restaurant
På Arlberg Stuben starter du din dag med en lækker morgenbuffet, så du er klar til en dag på golfbanen. Til aften har du tre forskellige valgmuligheder. I Restaurant Arlberg Stuben serveres en lækker 4-retters middag bestående af både østrigske specialiteter og kendte internationale retter. Ønsker du en aften at prøve noget andet, kan du besøge den italienske restaurant eller prøve den traditionelle fondue i hyggelige hytte, Kohlerhaus.
Spa og wellness
Efter en dag med spændende oplevelser på golfbanen og masser af frisk alpeluft, kan det være tiltrængt med lidt afslapning. Dette er der rig mulighed for i det hyggelige spaområde, hvor du kan få varmen i saunaen og dampbade, eller prøve de lækre sansebrusere.
Golfbaner
En kort køretur på 11 km gennem de smukke Alper, finder du Lech Golf Club, som er en naturskøn 9 hullers golfbane omkranset af høje bjerge. Braz Golf Club ligger 20 km fra Hotel Arlberg Stuben og er en kuperet 18 hullers golfbane med stor variation og en fascinerende udsigt til de omkringliggende bjerge. Små 40 km mod vest ligger Brand Golf Club, som er en fredfyldt 18 hullers golfbane i et kuperet terræn. Inden for en afstand på mellem 11 og 150 km finder du 17 spændende golfbaner, du kan besøge.
Et golfophold på Arlberg Stuben er uden tvivl en oplevelse, du vil se tilbage på med glæde, længe efter du er kommet hjem. Hotellet er stemningsfuldt, servicen i top og du har mulighed for at spille golf på et stort udvalg af Østrigs fantastiske golfbaner.
Arlberg Stuben faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute