Banyan Golf Club Hua Hin ligger 10 km syd for Hua Hin i et fredfyldt, bjergrigt område. Her finder du intet mindre end en fantastisk 18 hullers golfbane, smukt integreret i naturen mellem træer og klipper. Golfbanen, der åbnede i 2008, er den nyeste golfbane i det thailandske ferieparadis, Hua Hin, og er designet af Pirapon Namatra, Thailands førende banearkitekt.
Banyan Golf Club Hua Hin er anlagt i en gammel ananasplantage og har fra langt de fleste huller udsigt til havet og de frodige bjerge. Vand spiller en stor rolle på golfbanen, hvor søer er i spil på 5 golfhuller, mens et fredfyldt vandløb krydser 6 af golfbanens huller. Det der adskiller Banyan Golf Club Hua Hin fra andre golfbaner er det fantastiske layout, som uden tvivl er blandt de bedste i Hua Hin, hvis ikke i hele Thailand.
Signaturhuller på Banyan Golf Club Hua Hin er hul 15, et relativt kort par 3 hul, med eleverede tees og en fabelagtig panoramaudsigt over Siambugten og til øen Singtoh. Her skal du være særlig opmærksom på vinden, som kan drille selv øvede golfere.
Banyan Golf Club Hua Hin er tre år i træk blevet kåret til at være blandt Thailands 3 bedste golfbaner, så der venter dig en klassebane med masser af spændende udfordringer og ikke mindst en smuk udsigt til både vand og bjerge.
Klubhuset er bygget i traditionel thailandsk stil, og fra Mulligan’s Pub har du den smukkeste udsigt over golfbanen og til bjergene, hvilket gør den til det perfekte sted at afslutte din golfrunde med lidt koldt at drikke. Spiller du en sen runde golf, kan du med fordel vente på solnedgangen, som fra pubben er en helt speciel oplevelse.
I vores øjne er Banyan Golf Club Hua Hin en af de absolut bedste golfbaner i Hua Hin og et must at spille for alle golfere, der rejser på golfferie til Hua Hin.
Banyan Golf Club Hua Hin data om banen
18 huller
Par 72
6731 meter fra sort tee
6194 meter fra blå tee
5748 meter fra hvid tee
4652 meter fra rød tee
Banyan Golf Club Hua Hin faciliteter