Barløseborg Golfklub - Et unikt golfanlæg, tæt på Assens centrum på Fyn, som består af en 18 hullers golfbane og en 9 hullers pay & play bane. Bo på banen i hyggelige værelser!
Barløseborg Golfklub er et unikt golfanlæg, tæt på Assens centrum på Fyn, som består af en 18 hullers golfbane og en 9 hullers pay & play bane – begge i absolut topklasse. Kombiner din golf med et behageligt ophold i de naturskønne omgivelser. Bo direkte ud til golfbanen i et af de skønne og charmerende værelser.
Klubhus og terrasse danner behagelige rammer til at slappe af med et dejligt glas rødvin eller måske en forfriskende kold Fynsk fadøl efter golfrunden. Og når du alligevel er i gang med at nyde livet, bør du fuldende det hele, med et menuvalg fra den velrenommerede Tee Time Café & Restaurant - mulighederne er mange og skønne på Barløseborg Golfklub. Morgenkaffen og et solidt fynsk morgenbord serveres en trappe ned, i klubhuset eller ude på terrassen, tæt beliggende ved den gamle hasselnødsplantage og små 50 meter fra 18. huls green.
Golfbanerne
18 hullers banen er en par 71 golfbane af middel sværhedsgrad. Golfbanen er tegnet af banearkitekt Henrik J. Jacobsen. Den ene halvdel af golfbanen har parkkarakter, mens den anden halvdel er præget af bakker og søer. Der er vandhazarder på 17 af banens 18 huller. Der er blandt andet et spændende hul, hvor du fra teestedet spiller direkte mod en ø-green. En meget smuk golfbane med mange udfordringer for spillere på alle niveauer.
9 hullers banen er en kortere golfbane, med fire par 4 huller og fem par 3 huller. Golfbanen er ratet og er derfor velegnet for nybegyndere. Golfbanen er desuden åben for pay & play spillere.
Værelser
Vågn veludhvilet op til fuglesang og ægte fynsk atmosfære! Barløseborg råder over i alt 5 værelser. Der findes et lille dobbeltværelse og to dobbeltværelser med fælles bad, derudover findes der en junior suite med eget badeværelse og en suite med eget badeværelse med spabad. Værelserne er holdt i gammeldags stil, som passer til omgivelserne.
Restaurant
Restauranten i Barløseborg Golfklub serverer lækre måltider lavet af friske, lokale råvarer, og de har en stor udendørs terrasse, hvor du kan nyde din mad, mens du nyder udsigten over golfbanen. Restaurantens lokaler er lyse og venlige med smukke stuklofter og ligger lige ud til Barløseborg Golfklubs golfbane, som er en af Fyns smukkeste. Så rammerne er på plads til en god frokost eller et aftensmåltid.
Barløseborg Golfklub data om banen
18 huller
Par 71
5712 meter fra hvid tee
5291 meter fra gul tee
4522 meter fra rød tee
Barløseborg Golfklub faciliteter
18 huller
400 DKK
Pay & Play
200 DKK
Buggy
250 DKK