Casa de Campo Resort & Villas - Golf i Caribien! Dette fænomenale golfresort giver dig det ypperste, når golfrejsen går til Den Dominikanske Republik; 3 golfbaner, 7 restauranter, luksusvillaer, privat strand og meget mere
Casa de Campo Resort & Villas åbnede dørene for 50 år siden, som det første resort i Den Dominikanske Republik, og er kendt for dets 3 Pete Dye golfbaner – inklusive Teeth of the Dog, som er #1 golfbane i Caribien. Dette golfresort og dets aktiviteterne er alle i verdensklasse - 7 fremragende restauranter, inklusive den fantastiske nye Minitas Beach Club, en marina, ridecenter med Polo, Skydebane, fantastiske shoppingmuligheder og 3 private, uberørte, hvide sandstrande. Casa de Campo i Den Dominikanske Republik er for dig, som vil have det bedste – Dette er en golfrejse, som du vil huske resten af livet!
Golfbanerne
På Casa de Campo Resort and Villas er golf ikke kun et tidsfordriv; det er en livsstil! Med golfbaner, der er skåret ud fra jorden, langs det uberørte Caribiske Hav, med udsigt over Chavónfloden, og som snor sig gennem det spektakulære område, er det ikke underligt, at denne klassiske sport er så integreret i det daglige liv på Casa de Campo Resort. Uanset om du er nybegynder eller professionel, så er du garanteret en ekstraordinær og udfordrende golfrunde – og udsigten bliver man aldrig træt af! De fantastiske dominikanske golfbaner omfatter Teeth of the Dog, Dye Fore og The Links. Hver golfbane vil udfordre og begejstre dig med sit unikke landskab og fascinerende caribiske charme.
Teeth of the Dog
Pete Dyes signaturbane, Teeth of the Dog, har et ry, som er velfortjent! Golfbanen er fyldt med fantastiske naturlandskaber, historiske undertoner og muligheden for at spille dit livs bedste runde. Som #1 i Caribien, bør denne golfbane i paradis være på enhver golfspillers bucketliste. Hvorfor nøjes, når du har mulighed for at spille på den bedste golfbane. Men tag ikke fejl – Hvis du tør udfordre Hunden, så bider den igen. Men din indsats bliver belønnet med 18 golfhuller, som får dig til at tabe både næse og mund – inklusiv 7 huller langs havet – og tilfredsheden ved at vide at du har spillet en af de bedste golfbaner i hele verden.
Dye Fore
Med 27 huller, en længde på 7077 meter, 7 naturskønne huller på klippesiden, der falder 90 meter ned til Chavónfloden nedenfor, og en betagende 360 graders udsigt har Peter Dye fundet den perfekte formular, til at skabe hans mesterværk af en golfbane: Dye Fore. Hul 12 og 15 er to af de største og mest udfordrende par 3 huller i hele verden, takket være deres længde og de betagende og smukke klipper. Signaturudfordringerne, på Dye Fore golfbanen, matches af dens subtile historiske indflydelse, hvilket i sidste ende skaber en golfbane, der inkorporerer det tidligere og det nuværende Dominikanske landskab. Disse definerende kendetegn gør Dye Fore til et enestående mesterværk.
The Links
Med træk der minder om traditionelle linksbaner, der typisk findes på De Britiske Øer, snor disse 18 huller sig gennem det indre af Casa de Campo og tilbyder en spektakulær udsigt over Det Caribiske Hav og resortområdet. Linksbanen giver masser af muligheder for at beundre havet - da ikke mindre end fem huller har vandhazarder. Kuperet landskab og udsigt over havet tilbyder en unik og sjov golfoplevelse. Denne caribiske golfbane er forankret i det naturlige landskab, den blev bygget på.
Villaer
Nyd den fulde oplevelse af luksuriøst golfophold i Caribien på Casa de Campo Resort & Villas fra dit eget private hjem. Casa de Campos luksuriøse, private Dominikanske Republiksvillaer er placeret rundt omkring i det betagende feriested. Nyd de spektakulære naturlige omgivelser i deres Garden Villas, eller oplev den højeste form for luksus - og en spektakulær udsigt over Det Caribiske Hav - fra en Oceanfront Villa. Hver luksusvilla på Casa de Campo i Den Dominikanske Republik, har sin egen unikke charme, så enhver gæst kan opleve en ægte idyllisk caribisk villaudlejning.
Hver villa er bemandet og har en privat pool, stilfulde opholdsområder og unikke detaljer. Gæster, der booker en villa med Casa de Campo, vil nyde en velkomst, med lækre og luksuriøse forfriskninger, daglig morgenmad tilberedt i villaen, privat stuepige, en dedikeret concierge, som du kan ringe til for at få reservationer til spa, restauranter, udflugter og adgang til alle de aktiviteter, resortet tilbyder. Og selvfølgelig følger der golfvogne med hver villa, så du som gæst kan udforske resortets omgivelser.
Hotelværelser
Casa de Campo Resort & Villas tilbyder en række hotelværelser, så du altid overnatter komfortabelt og med stil, nårs du besøger Den Dominikanske Republik. Vælg mellem deres nyrenoverede Superior Casita værelser, for at være tæt på golfbanerne, eller de rummelige Elite Suites, når du har brug for lidt ekstra plads. Hvert værelse er udstyret med luksusfaciliteter og -funktioner. For din bekvemmelighed er hotellets reception åben 24 timer i døgnet, syv dage om ugen for at imødekomme alle dine behov.
Restauranter
En af de enkleste og mest intime fornøjelser i livet er at dele et måltid. Ved at bryde brød sammen kan vi opleve forskellige kulturer og fjerne lande, uden nogensinde at forlade bordet. På Casa de Campo Resort & Villas er hvert måltid en chance for at udforske, lære og nyde.
Tag med på en kulinarisk rejse verden rundt, hvor ingen måltider eller oplevelser nogensinde er de samme, og hver anretning er skabt med sin egen personlighed og smag. Og i de tidspunkter, hvor du ikke ønsker at forlade komforten i dit værelse eller villa, bringer de smagsoplevelsen til dig med deres roomservicelevering og private kokke.
Så når solen synker ned i Det Caribiske Hav om natten, kan du opleve Casa de Campo efter mørke med en lang række barer og lounges. Fra livlig og højlydt til stille og intim - der er noget for enhver smag og humør.
Casa de Campo data om golfbanerne
Teeth of the Dog
18 huller
Par 72
6641 meter fra sort tee
6372 meter fra gul tee
5879 meter fra blå tee
5444 meter fra hvid tee
4414 meter fra rød tee
Dye Fore
18 huller
Par 72
7054 meter fra sort tee
6356 meter fra gul tee
5952 meter fra blå tee
5550 meter fra hvid tee
4778 meter fra rød tee
The Links
18 huller
Par 71
6094 meter fra gul tee
5461 meter fra blå tee
4915 meter fra hvid tee
4150 meter fra rød tee
Casa de Campo Resort faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute