Casa León Gran Canaria er et unikt hotel på Gran Canaria med en fredfyldt placering i bjergene udenfor Maspalomas. Her er der fred og ro samt fuld fokus på afslapning og en sund livsstil. Hotellet er en skjult perle med kun 25 værelser, der ligger 500 meter over havets overflade, væk fra masseturismen, men med den smukkeste udsigt over vulkanlandskabet, helt til kysten og sandklitterne i Maspalomas.
Værelser
Værelserne på Casa León Gran Canaria afspejler naturen udenfor i Monte León; hav, sand og bjerg. Indretningen er eksklusiv med håndlavede tekstiler, smukke, traditionelle træmøbler og badeværelser i natursten. Mange værelser har desuden store panoramavinduer, der giver dig en betagende udsigt over vidderne.
Restaurant
På Casa León Gran Canaria bliver du forkælet med autentiske gourmetretter. Tilgangen i køkkenet er holistisk, hvor retterne tilberedes af sæsonbetonede og så vidt muligt lokale råvarer. Der bliver virkelig kræset for gæsterne på hotellet, lige fra den lækre morgenbuffet til middagen, der kan nydes i den elegante restaurant eller på terrassen under åben himmel.
Golfbaner
Gran Canaria er et sandt paradis for golfere. Her spiller du golf blandt palmer og store klippeformationer med en smuk udsigt over Atlanterhavet. Casa León Gran Canaria har en god beliggenhed for at komme ud til øens mange golfbaner, så du får en afvekslende golfferie med masser af skønne oplevelser.
Casa León Gran Canaria faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute