Club de Golf Retamares – En varieret 18 hullers golfbane beliggende 30 minutters kørsel nord for den spanske hovedstad Madrid. Golfbanen er designet af José María Olazábal og byder på en spektakulær udsigt til bjergene og storbyen
Club de Golf Retamares ligger 30 minutters kørsel nord for den Madrid i et område med en fantastisk udsigt til bjergene og hovedstaden. 18 hullers golfbanen er designet af den spanske tidligere professionelle golfer José María Olazábal og er den eneste i Madrid-regionen med hans design. I løbet af de seneste år er golfbanen blevet renoveret, hvor de største forandringer har været anlægningen af fem store søer samt beplantning af 1200 træer.
Golfbanen har et afvekslende layout og kan spilles med lige stort udbytte af golfere på både mellem og højt niveau. Der er et stort fokus på familien i golfklubben, der har mange unge golfspillere som medlemmer. For de familiemedlemmer, der endnu ikke spiller golf, er der swimmingpool, padel tennis, tennisbaner og fitness.
Gennem årene har Club de Golf Retamares været vært for flere store internationale turneringer både på Ladies European Tour og Challenge Tour’en.
Club de Golf Retamares data om banen
18 huller
Par 72
6281 meter fra hvid tee
6044 meter fra gul tee
5418 meter fra blå tee
5109 meter fra rød tee
Banearkitekt: José María Olazábal
Club de Golf Retamares faciliteter
01.01 - 31.03, 01.08 - 31.08 & 01.11 - 31.12
100 EUR
01.04 - 31.07 & 01.09 - 31.10
120 EUR