Comwell H.C. Andersen Odense er beliggende i centrum af Odense kun få minutters gang fra stationen, gågaden og H.C. Andersens Hus og andre seværdigheder. Hotellet er ideelt placeret for at udforske Fyns mange golfbaner og gå på opdagelse i Danmarks tredje største by.
Værelser
Hotellets 157 værelser er fordelt på syv kategorier, som alle har høj bekvemmelighed kombineret med en eventyrlig beliggenhed i hjertet af H.C. Andersens fødeby. Ens for alle værelser er de behagelige senge, der får dig til at sove som Prinsessen på Ærten.
Vil du forkæle dig selv, kan du booke et superior værelse, hvor du får lidt ekstra, når det kommer til dit ophold. Værelserne er placeret på hotellets øverste etage og er indrettet med hyggeligt afslapningshjørne med lænestol, samt lækkert interiør og egen espressomaskine.
Restaurant
Midt i H. C. Andersen-byen, tæt på seværdigheder og ud mod det hyggelige, brostensbelagte Sortebrødre Plads, ligger Restaurant Hans Christian. Og her er de ikke kun på fornavn med deres berømte bysbarn, men også gæsterne, som bliver taget imod med masser af nærvær. Det er deres mål at forkæle deres gæster med kvalitetsmad produceret med tanke for miljø og vores fælles fremtid. I restauranten kan du vælge mellem 2- og 3-retters menuer eller et mindre à la carte-udvalg, som skifter hver anden måned.
Comwell H.C. Andersen Odense faciliteter