Tag på golfferie til Cypern, Middelhavets mest solsikre ø. Cypern er en forholdsvis ny golfdestination, men byder alligevel på en håndfuld spændende golfbaner fordelt udover hele øen. Cypern er delt op i to halvdele; den sydlige halvdel og den nordlige halvdel, som er tyrkisk, hvilket giver dig en spændende kombination af flere forskellige kulturer. Det milde middelhavsklima, som tiltrækker utallige turister året rundt, gør, at du kan spille golf på Cypern hele året, så du kan tage på golfrejse til Cypern både i de varme sommermåneder, men også i forårs- og efterårsmånederne, hvor temperaturen er perfekt til en runde golf og afslapning ved swimmingpoolen eller stranden.
Golfbanerne på Cypern holder høj klasse, og det kuperede terræn, gør at du fra næsten alle golfbaner har en smuk udsigt til Middelhavet, mens bjergene danner en fantastisk baggrund. På Cypern har du mulighed for at bo på golfbanen, så du slipper for at bruge tid på transport ud til golfbanerne. Den ekstra tid du har, kan du passende bruge på at tage på opdagelse på den smukke ø, som er kendt for sin venlige lokalbefolkning, lækre badestrande samt spændende kultur.
Et golfophold på Cypern er varmt at anbefale for alle golfere. Det er nemt at komme til Cypern, da der er direkte flyforbindelse både fra København og Stockholm store dele af året. Derudover får du mulighed for at spille golf på Cyperns spændende golfbaner og udforske den smukke Middelhavsø.
Hjerteligt velkommen til golf på Cypern!