Selvom Danmark er et lille land, så har landet meget mere at byde på end de fleste regner med, når det kommer til golf. Her er et stort antal gode og super velholdte golfbaner, som overgår de fleste lande, når det kommer til både pris og kvalitet. Mange af golfbanerne finder du i Nordjylland, hvor banerne udnytter naturen til fulde, og du kan vælge mellem seaside baner, med en fantastisk udsigt til Vesterhavet, kuperede baner i indlandet og parklignende golfbaner byområdet.
Vælger du et golfophold i Danmark har du også mulighed for forskellige overnatningsmuligheder; lækre golfresorts, hvor du kan bo på banen, fine hoteller eller hyggelige danske kroer i alle prisklasser. Ønsker du at prøve flere golfbaner under dit ophold? Det er ingen problem, da Danmark er et lille land, hvor banerne ofte ligger så tæt, at du sagtens kan nå at spille flere af golfbanerne under dit golfophold.
Hjerteligt velkommen til Golf i Danmark!
Golf i Jylland byder på stor variation med både fantastiske parkbaner, smukke skovbaner samt udfordrende seaside-baner. Også terrænet har stor variation og strækker sig fra åbne vidder med panoramaudsigt til vand, til tæt skov og store højdeforskelle.
Golf på Sjælland er en oplevelse du ikke må snyde dig selv for. Antallet af kvalitets golfbaner på Sjælland er utrolig højt, både i Nordsjælland, København, Midtsjælland og Sydsjælland, hvilket sikrer dig en golfoplevelse du sent vil glemme.
Destination Fyn - Et paradis af golfbaner og lækre golfhoteller. Fyn byder på et stort udvalg af udfordrende golfbaner og hyggelige hoteller, hvor du kan opleve den fynske gæstfrihed og den smukke natur, som du er tæt på overalt på den smukke ø.
Golf på Lolland-Falster - 29111 meter fairway på de 2 øer fordelt på 5 golfklubber! Der er lavet et samarbejde med nogle af Lolland-Falsters allerbedste hoteller, som tilbyder golfophold i smukke omgivelser fra kr. 1.178,- og som bidrager til helhedsoplevelsen.
Golf på Bornholm er en unik oplevelse på grund af solskinsøens fantastiske natur med både klipper, skov og store højdeforskelle. Kombiner dit golfophold på Bornholm med at udforske øens mange seværdigheder, som Hammershus, rundkirkerne og de mange hyggelige byer.
Sammensæt selv den perfekte kombination af golf og gourmetmiddage ved Mariagerfjord. Golf & Gourmet er et særligt tilbud til dig, der vil spille en af de flotteste golfbaner i Danmark og nyde forplejning på et af tre skønne hoteller i selv samme område.
Small Danish Hotels er Danmarks største hotelkæde for privatejede overnatningssteder og tæller mere end 60 hyggelige kroer og skønne hoteller, der fordeler sig over hele Danmark. Selvom overnatningsstederne er vidt forskellige, er nøgleordene de samme; nemlig den personlige gæstfrihed, fokus på kvalitet samt øje for de små detaljer, der sætter rammerne om et behageligt ophold.