Frankrig er hjemsted for Europas ældste golfbane og landet bliver ofte undervurderet som golfdestination, i forhold til populære destinationer såsom Spanien og Portugal – også selvom Frankrig faktisk rummer mere end 600 golfbaner! Grundet landets størrelse finder du en meget varieret natur med bjerge, lækre strande, vinmarker og farverige blomster, som alt sammen er med til at gøre din golfrejse til et eventyr fyldt med store golfoplevelser. I 2018 var Frankrig vært for verdens største golfturnering, Ryder Cup, som blev spillet på et af landets bedste golfanlæg, Le Golf National!
Frankrig byder på et fantastisk klima til at spille golf og landet råder over mange smukke og udfordrende golfbaner. Der hvor Frankrig virkelig adskiller sig fra populære destinationer, som Spanien og Portugal, er at du ofte vil blive indlogeret på et slot med egen golfbane – En unik oplevelse, som du ikke finder mange andre steder i Europa!
Oplev Provenceregionens magi, med romantik, duften af krydderurter, og Middelhavets azurblå bølger. Denne funklende juvel, med kendte byer som Cannes, Saint-Tropez og Nice, byder på nogle skønne golfbaner og solgaranti, med intet mindre end 300 solskinstimer i sommerperioden!
Frankrig er den optimale golfdestination, hvis du vil kombinere golf med god gastronomi, udsøgte vine og smukke naturoplevelser. Nyd franske specialiteter, sammen med et glas lokal vin eller champagne, som en god afslutning på din golfrunde.
Hjerteligt velkommen til Golf i Frankrig!