Golf i Spanien er i en klasse for sig! Spanien er en af de mest populære golfdestinationer i hele verden, og landet tiltrækker hvert år masser af golfspillere, som vil nyde et golfophold i det dejlige og milde klima. Når golfsæsonen stopper i Skandinavien, starter den i Spanien!
Spanien har intet mindre en 400 golfbaner, hvoraf de fleste ligger i Andalusien, i Alicante, på Kanarieøerne, og på Mallorca. Faktisk har Costa del Sol hele 69 golfbaner langs kyststrækningen fra Malaga til San Roque. Det gode ved Spanien er også at det store udvalg af golfbaner, golfresorts og golfhoteller gør at der noget for enhver smag og enhver pengepung – men du får altid værdi for pengene!
Landets størrelse er også med til at skabe diversitet, så alle destinationer skiller sig ud fra hinanden. I og omkring Barcelona, på Costa Brava, finder du både nogle af Spaniens bedste golfbaner, som Camiral Golf & Wellness, og nogle af de bedste restauranter, hvilket gør destinationen perfekt til golf & gourmet. Spanien er i det hele taget kendt for sin fantastiske gastronomi – alt lige fra Michelin-restauranter til lokale tapasbarer, hvor der serveres sortfodsskinke og god spansk Rioja.
Alicante ligger på den spanske østkyst, med fantastiske sandstrande og et glitrende turkisblåt Middelhav. Alicante og Murcia er også hjemsted for hele 6 golfbaner, designet af Jack Nicklaus – også kendt som ” Jack Nicklaus Golf Trail”.
Costa de la Luz, Lysets Kyst, løber fra Gibraltarstrædet i øst til Huelva og den portugisiske grænse i vest. På Costa de la Luz finder du den historiske by, Cadiz, som er den ældste by i det vestlige Europa. Her er skønne strande, hvor du kan bade i Atlanterhavet, og en hyggelig gammel bydel, med en fantastisk atmosfære, smalle gader, små cafeer og masser af restauranter. Fra Cadiz er der heller ikke langt til de kendte storbyer Jerez, Huelva og Sevilla. Områderne byder på en masse fantastiske golfbaner, golfresorts og hyggelige hoteller og er perfekt til dig, hvis du vil opleve et mere autentisk Spanien, i forhold til Solkysten som er meget turistpræget.
Spanien er også perfekt til Longstay – en hel måned i sydens sol, langt væk fra den kolde vinter i nord. Typisk lejer man en ferielejlighed, men mange golfresorts tilbyder også longstay inkl. greenfee. Det er muligt at spille dine drømmebaner uanset om du er til seaside baner, parkbaner eller baner, som på spektakulær vis snor sig oppe i bjerglandskabet og supplerer golfoplevelsen med nogle fantastiske udsigter ud over det solbeskinnes azurblå hav.
Kort sagt er Spanien den ultimative golfdestination, som har noget for enhver smag, når det kommer til golfbaner, prisniveau, gastronomi og oplevelser!
Hjerteligt velkommen til Golf i Spanien!
Costa del Sol i det sydlige Spanien er måske den mest populære golfdestination i verden med mere end 70 fantastiske golfbaner. Her er vejret perfekt til golf hele året rundt. I 2023 skal Finca Cortesin være vært for den prestigefyldte Solheim Cup.
Den spanske ferieø Mallorca huser 22 af Spaniens golfbaner. Øen er et sandt paradis for golfere året rundt grundet sit behagelige klima med 19 grader i gennemsnitstemperatur, de lækre hoteller, gode gastronomi, utallige strande og fantastiske natur.
Få steder i verden kan prale af så gode golfforhold, som du finder på De Kanariske Øer, hvor det milde klima gør, at du kan spille golf hele året rundt. De Kanariske Øer er fulde af muligheder for skønne oplevelser, som vil give dig minder for livet.
Få en autentisk golfoplevelse i Catalonien. Regionen har i alt 40 golfbaner beliggende i den smukke natur mellem Middelhavet og bjergene. Mange af golfbanerne er prisbelønnede blandt andet ved World Golf Awards, hvilket vidner om deres høje klasse.
Klimaet i Murcia-regionen og Costa Cálida indbyder til golf året rundt. Området byder på talrige kvalitetsgolfbaner – de fleste anlagt lige ud til havet og med de grønneste greens. I en radius på 50 km finder du 20 golfbaner med samlet 348 golfhuller.
Logroño-La Rioja blev af den internationale golfrejse organisation, IAGTO, kåret som Undiscovered Golf Distination of the Year 2019. Regionen er kendt for sine fantastiske golfbaner, gode mad og ikke mindst den verdenskendte vin.
Alicante på Costa Blanca er en af de mest populære destinationer blandt danske golfere, der rejser til Syden for at dyrke deres yndlingssport i et lunt middelhavsklima og spille nogle af Spaniens bedste golfbaner.
Velkommen til Golf East Mallorca! Mallorcas østkyst er et af de allerbedste steder at spille golf på De Baleariske Øer. Udover 4 fantastiske golfbaner gør de mange forskellige attraktioner dit ophold til en uforglemmelig oplevelse.
Simply Shuttles er dit private transportfirma, når golfrejsen går til Costa del Sol i Sydspanien. Simply Shuttles har base i Marbella på Costa del Sol og tilbyder Solkystens bedste service, når du skal transporteres mellem lufthavn, hotel og golfbaner.
Autocares Grupo Benidorm er vores anbefalede transportfirma, når golfrejsen går til Costa Blanca. Det familieejede firma har base i Benidorm, men tilbyder transport på hele Costa Blanca og er kendt for at tilbyde kystens bedste service.
40 km fra Barcelona
35 km fra Girona
85 km syd for Valencia
130 km fra Alicante
75 km fra Palma de Mallorca