Golf i Italien har oplevet et boom igennem de seneste år, selvom støvlelandet stadig bliver overgået af andre europæiske golfdestinationer, såsom Spanien, Portugal, Skotland og Irland. Italien har dog længe været en populær feriedestination for almindelig turisme og har også rigtig meget at byde på, lige fra det skæve tårn i Pisa, Markuspladsen i Venedig til Fontana de Trevi (Trevi-Fontænen) i Rom. Så det er med at udnytte at der ikke er kø på golfbanerne endnu - Dermed kan resten af dagen blive brugt til at opleve de mange kulturelle og gastronomiske tilbud Italien har at byde på!
Italien er dog på vej frem som golfdestination og der kommer helt sikkert også til at være mere fokus på landet, når Ryder Cup skal spilles på Marco Simone Golf & Country Club i 2023.
Der findes omkring 250 golfbaner i Italien, hvoraf de fleste ligger i den nordlige del. Italien har faktisk også nogle af Europas bedste golfbaner, designet af verdenskendte banearkitekter, såsom Robert Trent Jones, både Sr. Og Jr., Gary Player, Jack Nicklaus, Arnold Palmer, Pete Dye og Bernhard Langer.
Man kan selvfølgelig ikke komme uden om at Italien også har et fantastisk klima, en smuk og afvekslende natur, maleriske strande og sidst, men ikke mindst, et fremragende køkken og vin i verdensklasse. Hver region har hver deres charme og specialiteter at byde på, og der er stor forskel på om du rejser til Nord- eller Syditalien. I den sydlige del af Italien har man subtropisk middelhavsklima med tørt og solrigt vejr, og det betyder at man som golfturist sagtens kan tage på en golfferie til Sicilien i marts måned, mens en golfrejse til det nordlige Italien bedst lægges i sommerperioden fra maj til oktober.
Italien er uden tvivl en blomstrende golfdestination, hvor du vil komme hjem med meget mere end store golfoplevelser - Golf i Italien er en totaloplevelse!
Hjerteligt velkommen til golf i Italien!
Veneto i Norditalien er et sandt gofmekka, men regionen er for mange en uopdaget golfdestination. Golfbanerne ligger tæt i en helt fantastisk natur, hvor du både finder bjerge, store søer, dale og strand.
I Emilia Romagna venter der dig spændende oplevelser, både hvad angår golf, kultur og gastronomi. Regionen strækker sig i øst fra Rimini ved Adriaterhavet, pver Bologna i midten til Piacenza og Parma i vest.
Friuli-Venezia Giulia ligger klemt inde i det nordøstligste hjørne af Italien og er næsten ikke er til at få øje på. Det er en skam – for alle. Regionen har nemlig syv spændende golfbaner, en unik natur og utallige smukke landsbyer.
Lombardiet har det hele – særligt for golfspillere. Regionen er ikke bare centrum for mode og design. Lombardiet har også smukke søer og et stykke italiensk golfhistorie, som du som golfer ikke bør misse.
Ingen har som Piemonte gennem årene modtaget priser for sine naturskønne golfbaner. Regionens golfbaner ligger spredt, så det er værd at læse sin golfguide grundigt for at finde frem til de bedste.
Lazio er meget mere end Italiens hovedstad Rom. Det er også golf på højeste niveau. Her finder du nogle af Italiens bedste golfbaner, der byder på smuk natur og selvfølgelig masser af spændende golfoplevelser.
Det siges, at man på Sicilien oplever Italien fra sin allerbedste side. Middelhavets største ø byder på alt fra sol og strand til historiske seværdigheder, lækker mad og nu også flere rigtig gode golfbaner.
Den smukke Middelhavsø Sardinien er i gang med at udvikle sig til en godbid for golferne. Her finder du flere fantastiske golfbaner mellem de overdådige resorts og øens vilde natur.