Få en autentisk golfoplevelse i Catalonien. Regionen har i alt 40 golfbaner beliggende i den smukke natur mellem Middelhavet og bjergene. Mange af golfbanerne er prisbelønnede blandt andet ved World Golf Awards, hvilket vidner om golfbanernes høje klasse.
Det milde klima året rundt, den store variation i landskabet og golfbanernes høje standard gør Catalonien til en en ideel destination for professionelle golfere, der vil på træningstur, eller for dig, der rejser med vennerne eller familien og ønsker at perfektionere dit golfspil. De fleste golfbaner har golfskole, samarbejder med 4- eller 5-stjernede hoteller med spa og restauranter af høj kvalitet samt er anlagt i smuk natur for at give den bedste oplevelser under din golfrunde.
Costa Brava er kyststrækningen nord for Barcelona, der løber helt op til den franske grænse. Her finder du et væld af spændende golfbaner, hvoraf mange har lagt græs til store internationale turneringer.
PGA Catalunya Resort i Caldes de Malavella betragtes af mange som en af de bedste golfbaner i Europa, og som det bedste golfresort i Spanien. Golfbanen er fuld af udfordringer med sine strategisk placerede bunkers og søer, det kuperede terræn og et dogleg på hul 6, der kræver din fulde koncentration. Golfresortet har to par 72 baner, Stadium Course og Tour Course, og derudover massevis af andre oplevelser som cykling, tennis samt mad og vin.
Club Golf d’Aro–Mas Nou i Platja d'Aro er anlagt i storslåede omgivelser. Mens du spiller din golfrunde, kan du nyde udsigten over Middelhavet og de imponerende bjerge i Gavarres naturområdet. Golfklubben har en stor flåde af buggies og udlejer golfudstyr til golfere på alle niveauer.
Det tekniske niveau er det, der definere Empordà Golf i Gualta, hvor Links- og Forest-banernes 36 huller kan kombineres til hele 6 forskellige 18 hullers sløjfer, som alle kræver en bred vifte af slag og teknikker.
Golf de Pals, beliggende ud til havet og omgivet af en enorm fyrreskov, er den ældste golfbane på Costa Brava. Golfbanen er ideel for både begyndere såvel som mere øvede golfere.
Peralada Golf danner med sin 18 hullers par 71 golfbane den perfekte ramme for konkurrencer på alle niveauer. Golfresortet har for nylig renoveret sit 5-stjernede hotel.
På de hurtige greens i Torremirona Golf Club i Figueras kan golfere med både lavt og højt handicap nyde en runde golf med udsigt til Canigó-bjerget og Roses-bugten, mens du kan overnatte på det 4-stjernede hotel midt på golfbanen.
Costa Daurada er kyststrækning syd for Barcelona. Den smukke kystlinje byder på et stort udvalg af spændende golfbaner, mange lækre hoteller og det perfekte vejr til at spille golf. Her er alt hvad du behøver for at få den allerbedste golfoplevelse.
I Mont-roig del Campo finder du Bonmont Terres Noves Golf Club, en af de bedste 18 hullers par 72 golfbaner i hele Spanien. Golfklubben har været vært for flere europæiske turneringer og har desuden en 9 hullers Pitch & Putt-bane samt tennis- og padelbaner.
Golf Costa Daurada i Tarragona har et godt træningsområde, som både kan benyttes, hvis du ønsker at forbedre dit golfspil eller som opvarmning inden du begynder din golfrunde. Driving rangen har græstees og du kan også slå ud fra overdækkes tees, der giver skygge for den bagende sommersol. Du kan også prøve deres Pitch & Putt-bane, fitnesscenter eller leje cykler.
Udbuddet af gastronomi og kultur komplimenterer golfen til perfektion på INFINITUM i Salou, der har tre golfbaner (Lakes, Hills og Ruins) med et total på 45 golfhuller.
Spil golf i og omkring den catalanske storby Barcelona, der udover sine mange golfbaner rummer et utal af spændende muligheder, som gør, at du er garanteret en ferie, du aldrig vil glemme.
Real Club de Golf El Prat i Terrassa er, grundet sine tekniske kvaliteter, en af de kun 125 Platinum Clubs i verden; legender som Severiano Ballesteros har spillet golfbanen og konkurreret på dens førsteklasses faciliteter. Det er en af de bedste golfbaner i Spanien.
I Golf La Roca ved La Roca Vallès spiller du golf omgivet af tre søer. Golfklubben tilbyder personlige træningsprogrammer og et fitnesscenter med den nyeste teknologi.
Det imponerende Montserrat-bjerg tiltrækker meget opmærksomhed under din golfrunde i Club de Golf Barcelona, som også byder på et 4-stjernet hotel, swimmingpool og sauna.
I Sitges tilbyder Terramar Golf Club familiegolfpakker inklusiv gastronomi, aktiviteter for børnene samt forskellige sportsaktiviteter.
Golf Montanyà Club er en anden af Cataloniens golfanlæg beliggende i privilegerede omgivelser i hjertet af Montseny naturparken. 18-hullers, par-72-banen, der åbnede i 1989, er designet af David Thomas og har ganske tydelige tekniske og miljømæssige egenskaber på de første ni huller sammenlignet med de sidste ni.
For fans af den britiske stil, er golfbanen Llavaneras Golf Club meget lig banerne i Storbritannien, med en velplejet have og et elegant klubhus.
Vallromanes Golf Club er endnu en stilfuld golfklub. Klubhuset er et restaureret stateligt hjem fra det 18. århundrede kendt som Torre Taberna. 18-hullers par-72 golfbanen er opdelt i to adskilte dele. De første ni huller løber gennem en flad dal, mens de andre ni er placeret på bjergsiden.
Catalonien er meget mere end golfbaner. For den aktive golfer byder regionen på et væld af muligheder for at kombinere golfen med andre sportsgrene. Elsker du at cykle, er Catalonien et sandt paradis. Du finder mere end 6.000 km cykelruter, der leder dig til alle egne af regionen, både gennem flade egne og op ad de højeste bjerge.
Med en kyststrækning på mere end 400 km er Catalonien som skabt til vandaktiviteter. Om du er til sejlads, svømning, vindsurfing eller noget helt fjerde, er du sikker på at kunne dyrke lige netop din yndlings vandaktivitet i Catalonien.
Er du mere til at se på de professionelle atleter dyrke deres sport, har Catalonien flere sportshold på absolut topniveau, både indenfor fodbold, håndbold og basketball. Derudover køres der motorløb på Circuit de Barcelona-Catalunya.
Catalonien er en gastronomisk destination, der kombinere placeringen mellem havet og bjergene. Når du sætter dig til bords, kommer du på et smagsmæssigt besøg i alle hjørner af regionen. Menuerne skifter gennem året, så de afspejler årstidernes skiften og de tilgængelige råvarer.
Inden for den catalanske gastronomi finder du restauranter der hylder kreativitet og innovation, mens andre forsvarer den traditionelle arv, der identificerer og definerer befolkningen. Der venter dig et autentisk, traditionelt og på samme tid kreativt køkken med masser af velsmag.
Hånd i hånd med et godt måltid mad, går et glas vin. Catalonien har en mere end 1.000 år lang tradition for produktion af vin. I dag har regionen mere end 300 vingårde, der producerer både vin og den mousserende cava, fordelt ud over 12 områder. Tag på besøg på en vingård og få en uforglemmelig oplevelse, hvor du både smager druerne og oplever den storslåede natur.
Catalonien er et yndet rejsemål for turister fra hele verden. Regionens storbyer lokker turisterne med de hyggelige gamle kvarterer, de mange lækre butikker og den livlige stemning. Barcelona, der er Spaniens næststørste by, modtager hvert år massevis af turister, mens også Girona længere nord på har en stor tiltrækningskraft. Langs Cataloniens kystlinje finder du massevis af hyggelige byer, hvor solhungrende turister samles for at nyde solen og for at bade i Middelhavet.
Kulturen lever ikke kun i storbyerne i Catalonien. Selvom mange drages af storbyerne med de mange oplevelser inden for kort afstand, har de små landsbyer også masser af kultur at byde på. Stort set hver eneste lille landsby har sine egne festivaller, hvor både religion, men også kulturen fejres.
Naturen varierer utroligt i Catalonien. Her kan du både opleve høje bjerge, langstrakte marker, store skove og havet med sin magiske tiltrækning.
145 km nord for Barcelona
42 km fra Barcelona