Tyskland er en af danskernes foretrukne golfdestination og når man har besøgt nogle af de mange smukke golfbaner og resorts, forstår man godt hvorfor. Tyskland har mere end 700 golfbaner, hvoraf de fleste ligger i Nordtyskland, men der ligger også mange flotte golfbaner i Midt- og Sydtyskland. Golfbanerne i Tyskland ligger typisk i forbindelse med smukke gamle slotte, som er med til at sætte en eventyrlig stemning og giver en helt unik golfoplevelse.
Du behøver ikke at køre langt for at finde gode golfophold i Tyskland. Liger over den dansk-tyske grænse finder du Slesvig-Holsten, som har mere end 60 golfbaner samt frisk havluft, lange sandstrande, historiske steder, storslåede herregårde og klare søer. Her finder du populære golfresorts, såsom Gut Apeldör og Seeschlösschen Golfanlage.
Mecklenburg-Vorpommern ligger helt oppe i det nordøstlige hjørne af Tyskland og vender ud mod Østersøen og støder samtidig op mod den polske grænse. Her finder du nogle af Tyskland bedste golfbaner og golfresorts, som WINSTONGolf, SCHLOSS Fleesensee og Balmer See Golfresort. Mecklenburg-Vorpommern er den perfekte kør-selv golfdestination, uanset om du kommer fra Jylland, Fyn eller Sjælland.
Hvis du kører længere ned i landet, kommer du til Hamborg, som bestemt også har gode golfbaner og masser af spændende oplevelser, hvor omdrejningspunktet er det pulserende byliv. Her finder du blandt andet populære Castanea Golfresort og Green Eagle Golf Club, som har været vært for Porsche European Open i 2017, 2018 og 2019. Hvis du ønsker at kombinere dit golfophold med storbylivet, kan du med fordel også besøge et af de skønne hoteller eller resorts der ligger omkring Berlin, som Golfresort Semlin og A-ROSA Scharmützelsee Resort!
Selvom det kan virke som en lang tur, er det bestemt også værd at køre til Sydtyskland, hvor du finder et imponerende udvalg af fantastiske golfbaner. For eksempel finder du Europas største golfresort i hjertet af Bayern; Quellness- & Golf Resort Bad Griesbach.
Tyskland har uden tvivl et kæmpe udvalg og noget for enhver smag, så hvis du endnu ikke har besøgt en af de tyske golfbaner, skal du sætte det på din to-do liste. Tyskland er uden tvivl en af vores favorit golfdestinationer og det vil helt sikkert også blive en af dine favoritter!
Hjerteligt velkommen til Golf i Tyskland!
Regionen omkring Hamborg er et sandt paradis for golfspillere – med nogle af de smukkeste golfbaner i Tyskland, gode transportforbindelser og et ekstraordinært udvalg af komfortable golfhoteller – både i nærheden af første tee og på selve golfbanen.
Golf i Slesvig-Holsten er et sandt Eldorado. Her finder du mere end 60 golfbaner mellem Sylt, Fehmarn og grænsen til Hamborg. Golfbanerne i Slesvig-Holsten er varierede og tilbyder spektakulære udsyn til det Slesvig-holstenske landskab.
Golf i Mecklenburg-Vorpommern byder op oplevelser i absolut topklasse. Den nordtyske region er gennem de sidste år blivet mere og mere populær også blandt danske golfturister på grund af de fantastiske golfbaner og lækre hoteller.
Golf i Berlin er en oplevelse, alle golfere bør unde sig selv at opleve. Her kan du kombinere storbylivet med golf på de smukke grønne golfbaner. Rundt om Berlin finder du flere fantastiske golfbaner, som giver spændende udfordringer selv til øvede golfere.
I området omkring den midttyske storby Frankfurt finder du et stort antal spændende golfbaner af høj kvalitet. Vi anbefaler derfor alle danske golfere at pakke jeres golfudstyr og køre mod syd til Frankfurts mange fantastiske golfklubber.
I Sydtyskland finder du et imponerende udvalg af fantastiske golfbaner, som holder høj international standard. Landskabet i Sydtyskland er bjergrigt, hvilket også kendetegner golfbanerne, som ofte er kuperede og med en smuk bjergudsigt.
20 km fra Lübeck
45 km fra Frankfurt