Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf – Et lækkert hotel beliggende ud til stranden på Algarvekysten i Portugal. Spil golf på 5 forskellige mesterskabsbaner, som alle ligger inden for kort afstand af hotellet
Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf ligger på den solrige Algarvekyst i Portugal, tæt på stranden, den livlige havn og hele 5 fantastiske golfbaner, som alle holder højt niveau. Dette gør hotellet til et helt perfekt udgangspunkt for en golfrejse med stor variation og afveksling.
Søger du en golfrejse, hvor du kan nyde det lækre sydlandske klima i Portugal og spille golf på 5 forskellige mesterskabsbaner, er Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf et perfekt valg for dig.
Værelser
De elegante værelser på Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf er indrettet i lyse farver, hvilket gør at du med det samme føler dig godt tilpas og kan nyde dit ophold fuldt ud. Værelserne indeholder store, komfortable senge, lækkert badeværelse og skrivebord. Hvis du får det for varmt, er der selvfølgelig også aircondition, så du kan køle værelset ned. Når du kommer tilbage til dit værelse efter din golfrunde, kan du slappe af med lidt tv eller benytte dig af det gratis WiFi, som er tilgængelige over hele hotellet. Størstedelen af værelserne har desuden en lækker balkon, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt over enten havet eller hotellets have.
Restaurant
I Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golfs elegant indrettede restaurant kan du nyde en stor og varieret buffet, som består af lækre og sunde Middelhavsretter og spændende portugisiske specialiteter, hvor der specielt er fokus på retter fra Algarvekysten.
Efter din golfrunde kan du nyde lidt koldt at drikke i hotellets bar eller på den skønne terrasse, hvor du kan slappe af i skyggen, mens du ser tilbage på din dag og de mange spændende oplevelser fra golfbanen.
Spa og wellness
Forkæl dig selv og få ny energi med et besøg i Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golfs spaområde, hvor du finder en lækker indendørs swimmingpool med chromoterapi, som ved hjælpe af farvet lys skaber balance og ro. Derudover kan du slappe af i jacuzzien og dampbadet eller forkæle dig selv med en afslappende massage- eller skønhedsbehandling. I spaområdet findes desuden et lækkert fitnessrum med moderne faciliteter.
Ønsker du at nyde godt af solen og dens varme, kan du slappe af ved den udendørs swimmingpool eller gå de få hundrede meter til stranden, hvor du kan tage en afkølende svømmetur i havet.
Golfbaner
Hotelkæden Dom Pedro har fem 18 hullers mesterskabsbaner omkring Vilamoura, som du som gæst på Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf kan vælg imellem. Fra hotellet går der en gratis shuttle bus til golfbanerne, så du ikke behøver bekymre dig om transporten og kan holde fuld fokus på at gå din bedst mulige golfrunde. Oplev fem forskellige golfbaner med hvert sit særpræg, men som alle holder et utroligt højt niveau.
Skal du på en golfrejse til Portugal, og søger du et lækkert hotel, hvor du kan spille flere forskellige af Algarvekystens fantastiske golfbaner, er Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf helt klart et besøg værd.
Dom Pedro Vilamoura Hotel Resort & Golf faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute