Drammen Golfklubb er en af Norges smukkeste golfbaner. I idylliske skove, kun 10 minutter fra centrum af Drammen, ligger 18 hullers golfbanen med de spektakulære golfhuller, det store træningsområde og et serviceminded personale, som står klar til at hjælpe, altid med et smil på læben.
Den smukke park- og skovbane er designet af den anerkendte banearkitekt, Jeremy Turner, der har sammensat 18 varierede og sjove golfhuller, der skal spilles med både hoved og hjerte. Drammen Golfklubb byder på store højdeforskelle og en smuk natur, der kan være svær ikke at lade sig distrahere af.
Efter de første 9 golfhuller passerer du klubhuset og caféen, hvor du kan holde en kort pause og få noget at styrke dig på. Er der stemning for en lækker, varm ret efter golfrunden, kan det også bestilles undervejs, så den står klar, når du er færdig med din golfrunde.
Drammen Golfklubb tilbyder et stort træningsområde. Ønsker du at forbedre dit sving, kan du gøre det på en af Norges største driving ranges. Derudover findes der flere greens og bunkers, hvor du kan træne det korte spil. Golfklubbens head pro har stor erfaring med at få såvel begyndere som øvede golfere til at ramme bolden lidt bedre, så du har gode muligheder for at komme fra Drammen Golfklubb som en bedre golfspiller.
Har du endnu ikke haft glæden af at spille en runde golf på Drammen Golfklubb eller ser du frem til at opleve golfbanen igen, er der ingen grund til at vente længere. Pak din golfbag og kør til Drammen, hvor der venter dig en fantastisk golfoplevelse på en af Norges smukkeste golfbaner.
Drammen Golfklubb data om banen
18 huller
Par 71
5753 meter fra tee 58
5351 meter fra tee 54
4747 meter fra tee 47
Banearkitekt: Jeremy Turner
Drammen Golfklubb faciliteter
18 huller | 9 huller | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
550 NOK | 275 NOK | Hverdage | ||||
600 NOK | 300 NOK | Weekend og helligdage |
Buggy
400 NOK 18 huller
250 NOK 9 huller