Dreamland Golf Resort er en flad 18 hullers golfbane beliggende i den egyptiske hovedstad Cairo, tæt på hotellerne og kun få minutter fra de verdenskendte pyramider i Giza. Golfbanen er oprindelig designet af den velkendte banearkitekt Karl Litten, men blev i 2010 redesignet af den populære irer David Jones.
Mesterskabsbanen er nem at gå og måler 6588 meter fra bagerste tees, men kan spilles af alle, da du har 5 sæt tees at vælge imellem alt efter dit niveau. Golfbanen indeholder flere risk and reward-huller, hvilket skaber god spænding. Dreamland Golf Resort har parkkarakter med velvoksne træer, som skaber skygge i de varme måneder, samt flere store søer, som du blandt andet skal slå ud over.
Midt på golfbanen finder du et halfway house, hvor du blandt andet kan nyde en middag eller lidt koldt at drikke, inden du fortsætter til de afsluttende golfhuller.
I klubhuset på Dreamland Golf Resort finder du en proshop samt omklædningsrum med spaafdeling og fitness.
Dreamland Golf Resort data om banen
18 huller
Par 72
6588 meter fra sort tee
6204 meter fra guld tee
5866 meter fra blå tee
5528 meter fra hvid tee
5057 meter fra rød tee
Dreamland Golf Resort faciliteter