Elisefarm Golf Club - En skøn 18 hullers golfbane i Skåne med en fantastisk udsigt over Ringsjön, med alt hvad du behøver for at få den fuldendte golfoplevelse; overnatning i hyggelige værelser, god mad og afslapning i det skønne spaområde
Elisefarm Golf Club ligger i et fantastisk herregårdsmiljø i Skåne, som breder sig ud over et nydeligt naturlandskab med udsigt over Ringsjön. Deres 18 hullers golfbane snor sig igennem naturen, side om side med idylliske, skånske bondegårde, i et småkuperet landskab. Ikke alene er golfbanen og træningsfaciliteterne helt i top – på Elisefarm Golf Club kan du også overnatte i hyggelige værelser, nyde god mad og slappe af i det skønne spaområde! I klubhuset er der også en hyggelig stue, hvor spillere gerne trækker sig tilbage efter en runde golf, og hvor der naturligvis vises golf på tv-skærmene.
Elisefarm Golf Club er et golfanlæg i det sydlige Sverige, som byder på et afslappende miljø, med alt hvad du behøver for den fuldendte golfoplevelse.
Golfbanen
Oplev den prisbelønnede golfbane, som flere gange i streg er blevet rangeret som top-10 i Sverige af Golf Digest med motiveringen ”Engelsk golfbane i Skåne, traditionelt tænkende og eksklusive golfoplevelser”. Efter bare tre år modtog golfbanen prisen "En af Europas bedste nye golfbaner" af det amerikanske magasin Golfers Magazine.
De 18 huller på Elisefarm GC er bygget i et terræn med en fantastisk udsigt over Ringsjön. Hullerne bugter sig langs stengærder, i et lille kuperet landskab og med elementer af strategiske vandhazarder. Greens er bygget efter USGA-standarder og sås med den traditionelle engelske græssort Rød Svingel, hvilket gør at golfbanen er spilbar hele året rundt.
Golfbanen er anlagt i harmoni med det oprindelige naturlandskab; Hawtree har tydeligvis taget stort hensyn til de eksisterende omgivelser vedrørende banelayoutet. Man kan også fornemme en vis engelsk indflydelse, når det gælder greenområder og bunkere. Golfbanen er udfordrende og giver alle spillere, uanset niveau, en sjov og uforglemmelig golf- og naturoplevelse. Golfbanen har par 72 og måler 5609 meter fra gul tee. På Elisefarm Golf Club er der 10 minutter mellem hvert udspil, og dermed undgås kø.
Træningsfaciliteter
Elisefarm har et fuldt udstyret Trackman-range, 6 pladser under overdækning og 10 pladser udendørs. Boldautomaten tager kreditkort og har åbent 24 timer i døgnet, og teestederne er også oplyst om aftenen. Udover driving range finder du et fuldt udstyret golfstudie, en stor putting green og en green med bunkers, hvor du kan øve dit indspil. Der er også to indendørs golfsimulatorer, der kan lejes pr. time.
Værelser
Hos Elisefarm tilbyder de 41 charmerende og personligt indrettede hotelværelser, fordelt på fire forskellige bygninger. Alle værelser er af en firestjernet standard og ligger inden for nem gåafstand fra hovedbygningen, golfbanen, restaurant, spa og andre aktiviteter. Her er mulighed for overnatning, blot nogle få skridt fra tee off på hul 10. Alle værelser har tv og trådløst internet. Værelserne er personlig indrettede og har en hjemlig følelse, med en rustik karakter og med udsigt over Ringsjön, golfbanen eller haven.
Restaurant
I Orangeriet er passionen for smag og håndværk i centrum. Kokken Robin Hägneryd og hans dedikerede team skaber hver ret fra bunden med præcision og kreativitet. Her møder klassiske smagsvarianter moderne teknikker og innovative præsentationer, hvor kokkenes mangfoldige baggrunde og ekspertise skaber en gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige.
De arbejder ud fra filosofien fra jord til bord, med en menu, der følger årstidernes naturlige skift. I Orangeriet er kombinationen af mad og drikke en kunstform. Hver ret raffineres gennem smagninger, og deres sommelier udvælger omhyggeligt drikkevarer, der løfter smagene til nye højder. Med hvert besøg stræber de efter at give en helhedsoplevelse, der rører alle sanser. Velkommen til Orangeriet – hvor tradition møder innovation, og hvert måltid fortæller en historie.
Spaområde
På Elisefarm befinder du dig i et afslappende og fredfyldt miljø, hvor du kan nyde en velfortjent pause fra hverdagen. Her findes der mulighed for at bestille massage og benhandlinger. Spaområdet har et hyggeligt relaxområde, både inden- og udendørs, samt tre varme udendørs bade, sauna, dampbad og 4 behandlingsrum. Uden for Herregården og ved siden af spaområdet er der en udendørs pool, der er opvarmet i løbet af sæsonen (maj - september).
Elisefarm Golf Club data om banen
18 huller
Par 72
6444 meter fra sort tee
6039 meter fra hvid tee
5609 meter fra gul tee
5263 meter fra blå tee
4673 meter fra rød tee
Elisefarm Golf Club faciliteter
Mandag - torsdag | Fredag - lørdag | Søndag | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indtil kl. 14:00 | 750 SEK | 950 SEK | 950 SEK | ||||||
Kl. 14:00 - 17:00 | 750 SEK | 900 SEK | 850 SEK | ||||||
Fra kl. 17:00 | 650 SEK | 750 SEK | 750 SEK |
Buggy
500 SEK 18 huller
400 SEK med lægeerklæring