Enjoy Resorts Marina Fiskenæs ligger på halvøen Fiskenæs, 1 km fra Gråsten centrum, omgivet af skov, strand og vand i naturskønne omgivelser. Naturen og boligerne er oplagte til ro, fordybelse og afslapning, mens du samtidig er tæt på flere af Sønderjyllands fantastiske golfbaner.
Gråsten er bedst kendt som kongefamiliens sommerresidens og Danmarks Nationalæble. Byens centrale placering indbyder til en vandretur gennem slotsbyen, der emmer af nostalgi og idyl. Naturen er fantastisk til aktiviteter for hele familien, hvad enten den skal opleves på landjorden eller fra vand siden, så er mulighederne mange.
Området er en populær sejlerdestination med mange hyggelige havnemiljøer, der emmer af maritime aktiviteter og utallige gæstende både og sejlere.
Overnatning
På Marina Fiskenæs består resortet af to ferieboligtyper samt Penthouselejligheder. Luksus ferieboligerne er frit beliggende med udsigt til skov, strand og vand. Boligerne er oplagt til at samle hele familien, alle generationer, under samme tag. Ferieboligerne er i enten 1- eller 1½-plan, som begge er på 100 m² med 4 soveværelser. Alle ferieboliger har spa og sauna.
Ferieboligerne har vandudsigt fra enten terrassen eller balkonen. Luksus penthouselejlighederne er alle på 68 m² med plads til 2 eller 4 personer. Alle lejlighederne har 20 m² terrasse med udsigt over marinaen og vandet. Alle huse har digitalt tv, gratis WiFi og muligheden for at parkere to biler foran hoveddøren.
Spa & wellness
De smukke omgivelser byder på en afslappet atmosfære med en enestående udsigt over havnen og alle lystbådene. Første sals wellness tilbyder den specielle urte- og lyssauna samt hamambad og saunagus.
Det store hvileområde giver mulighed for at lade tankerne glide og mærke overskuddet og roen brede sig indefra. Varmtvandsbassin med tilhørende udendørsspa og koldtvandskar er en god start inden besøget i de finske saunaer.
Restaurant
Restaurant Fiskenæs serverer en udsøgt buffet samt traditionel brunch i den hyggelige restaurant med udsigt over lystbådehavnen. Restauranten er kendt for lokale egnsretter, som for eksempel Kong Fiddes livret. Hver onsdag byder på en ny spændende ret og i weekenden serveres traditionel buffet.
Bistroen serverer lette retter eller en dejlig is en varm sommerdag – med udsigt over badelandet.
Enjoy Resorts Marina ligger inden for 20 minutters kørsel fra Dybbøl Banke Museum, og den kongelige sommerresidens, Gråsten Slot, ligger blot 5 minutters kørsel derfra.
Golfbaner
På Enjoy Resorts Marina Fiskenæs er du nær flere af Sønderjyllands fantastiske golfbaner. Benniksgaard Golf Center ligger kun 5 km væk. Den traditionelle parkbane giver udfordringer, hvor bedømmelse af afstanden til flaget ind imellem kan stille store krav til spilleren. Følelsen når bolden lige akkurat triller i hul og en dejlig kold øl på hul 19 er en god afslutning på denne bane.
Enjoy Resorts faciliteter