Evian Resort - Luksusresort i absolut verdensklasse, beliggende ved Genevesøen, med 2 hoteller og egen 18 hullers mesterskabsbane, som er en af Frankrigs smukkeste golfbaner
I Evian-les-Bains, Frankrig, ved Genevesøens bred, finder du Evian Resort, i hjertet af et 47 hektar stort område, som grænser op til Schweiz. Evian Resort omfatter 2 luksuriøse hoteller, det 5-stjernede Palace Hotel Royal og det 4-stjernede Hotel Ermitage, og byder også på egen 18 hullers mesterskabsbane; en af Frankrigs smukkeste golfbaner. Derudover finder du et prisvindende spaområde, i alt 8 restauranter, 4 barer og 2 poolbarer.
Evian Resort er for dig, som ønsker et golfophold ud over det sædvanlige, i det sydlige Frankrig. Her er du garanteret golf i smukke omgivelser, overnatning i luksuriøse værelser, eminent gastronomi og service i absolut verdensklasse.
Golfbanen
Evian Resort Golf Club byder på en 18 hullers, par 72, mesterskabsbane, The Champions Course. Golfbanens beliggenhed, ved Genevesøens bred og ved foden af Alperne, sørger for at du har en helt igennem enestående udsigt under hele din golfrunde. Evian Resort Golf Club er, uden tvivl, en af de smukkeste golfbaner i hele Frankrig. Det er en fantastisk, men rimelig svær, golfbane. Her skal du sørge for at holde bolden på fairway, da du ellers havner i en tæt rough. Greens er hurtige og nogle putts kan skabe lidt problemer. Golfbanen skal spilles med omtanke, men det er også det, som er med til at gøre det til en fantastisk golfbane og golfoplevelse.
The Lakes Course, en 6 hullers par 3 golfbane med en længde på 885 meter, er et godt alternativ til The Champions Course, der hvert år er vært for The Amundi Evian Championship på LPGA. 6 hullers golfbanen er anlagt i naturskønne omgivelser med udsigt til Genevesøen og byder på nybegyndere og øvede golfere på en spændende golfrunde, der kan nydes på under 90 minutter.
Alle golfere, uanset niveau, kan have glæde af undervisning, og i David Leadbetter Academy har du alle muligheder for at forbedre dine evner. David Leadbetters træningsmetoder er baseret på synkronisering og overførsel af energi, hvilket har transformeret golfsporten.
Hotel Ermitage****
Hotel Ermitage er et charmerende 4-stjernet hotel i Mont-Blanc regionen, Haute-Savoie, kun 45 km fra Geneve International Airport. Hotellet er bygget i Anglo-Normand-Savoie-stil, med 3 etager og udsigt til Genevesøen og de naturskønne omgivelser. Udsmykningen på Hotel Ermitage, er intim, autentisk og raffineret, inspireret af naturen til at give en varm og venlig atmosfære. I restauranter og fællesområder finder man fine, naturlige materialer som træ, sten og læder, brune nuancer og åbne pejse.
Hotel Ermitage er blevet tildelt Trip Advisor's Hall of Fame certifikat, som anerkendelse på at have modtage «Certification of Excellence» 5 år i træk!
Værelserne på Hotel Ermitage er rummelige, indbydende og stilfuldt dekoreret, designet til at imødekomme både børn og voksne. I værelserne er hvert badeværelse designet med mineralske materialer, såsom små sten og granit, i grå og brune toner. På badeværelserne finder du også et udvalgt af produkter og toiletartikler fra L'Occitane en Provence. Suiterne er rummelige og har en stor balkon, hvorfra du kan nyde den betagende udsigt til søen.
Restaurant La Table byder på en brigade af lækre, franske, sæsonprægede gourmetretter i en stilfuld og indbydende atmosfære. Menuen består af råvarer fra lokalområdet, inklusive fisk fra Genevesøen. La Table byder hver søndag på en stor og varieret brunchbuffet.
Spaområdet, Spa Quatre Terres, er for 3. gang blevet tildelt «Certificate of Excellence» af Bodypass, for deres spabehandlinger og wellnes-oplevelse. Hver detalje i udsmykningen af Spa Quatre Terres, minder en om naturens allestedsnærvær. Spaområdet omfatter 9 behandlingsrum, inklusiv 1 duo-rum, relaxområde hvor du kan nyde en urtete, fitness, sauna, dampbad og 2 opvarmede pools (indendørs pool med jacuzzi og naturligt dagslys, samt en udendørs pool). Spaområdet er forbeholdt gæster, som bor på Hotel Ermitage.
Hotel Royal*****
Juvelen, på Evian Resort, er Hotel Royal; et af de mest unikke og luksuriøse hoteller i verden, med udsigt til Genevesøen og de franske og schweiziske alper! Hotel Royal er et enestående eksempel på luksus i fransk stil, der tilbyder 150 værelser, herunder 32 ekstraordinære suiter. Hotellet blev totalrenoveret i 2015, for at forbedre bygningens arkitektur fra 1900-tallet, ved at kombinere den med den mest stilfulde og elegante, moderne indretning.
Hotel Royal er medlem af den prestigefyldte samling af ”Leading Hotels of the World”, der omfatter over 400 af de mest luksuriøse og unikke uafhængige hoteller, resorts og spa i over 80 lande i Europa og rundt om i verden.
Værelserne på Hotel Royal er indrettede ud fra de højeste standarder og positioneret således, at du har panoramaudsigt over Genevesøen, hotelgrunden eller alpetoppene, og sørger for at dit ophold på Evian Resort bliver uforglemmeligt. De nyrenoverede suiter tilbyder indkvartering med den perfekte blanding af historie og moderne design, et unikt udtryk for paladsets elegance og luksus og den franske livsstil. Suiterne har også en betagende udsigt over Genevesøen og alpetoppene. Det sjette og øverste etage på hotellet er udelukkende forbeholdt de mest prestigefyldte suiter: Royal Suite, Edward VII Suite, Presidential suite og Exclusive Presidential Suite.
Det 5-stjernede Hotel Royal tilbyder 3 forskellige restauranter, inklusive gourmetrestauranten, Les Fresques, hvor chefkokken, Patrice Vander, er blevet tildelt en Michelin-stjerne i 2018. Her serveres der innovative gourmetretter, inspireret af det franske køkken og lokalområdets friske råvarer.
Spaområdet, Spa Evian Source, blev kåret til Frankrigs bedste spa i 2017 og er udelukkende til gæster på Hotel Royal. Spaområdet kan prale af de bedste spafaciliteter, du kunne tænke dig: 24 behandlingsrums, relaxområde, 2 opvarmede pool (inden- og udendørs), udendørs hydro-circuit, jacuzzis, sauna, dampbad og koldtvandsbassin.
En cocktail bar, high-end tøjbutik, 4 tennisbaner (en overdækket), en børneklub, en Sport & Kultur afdeling, der tilbyder skræddersyet organisering af alle dine aktiviteter multifunktionel idrætsplads, ski-shop, sikker privat parkeringsplads samt privat shuttle service og konferencecenter er også tilgængelig for dig, som gæst på Hotel Royal.
Evian Resort Golf Club data om banen
18 huller
Par 72
6120 meter fra sort tee
5954 meter fra hvid tee
5581 meter fra gul tee
5172 meter fra blå tee
4705 meter fra rød tee
Evian Resort faciliteter
01.03 - 31.03 01.11 - 30.11 | 01.04 - 30.04 01.10 - 31.10 | 01.05 - 30.09 | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
65 EUR | 70 EUR | 84 EUR | The Champions Course (18 huller) | ||||||
32 EUR | 25,90 EUR | 29,40 EUR | The Lakes Course (6 huller) |