Fairplay Golf & Spa Resort - Golf, spa, wellness og livskvalitet i verdensklasse. Spil en runde golf på en 18 hullers golfbane med enestående udsigt over La Janda dalen i Cádiz
Fairplay Golf & Spa Resort ligger i en af Europas mest attraktive enklaver, det sydlige Andalusien, og i hjertet af Cádiz-provinsen. Det sydspanske golfresort har en idyllisk beliggenhed i La Janda-dalen, omgivet af smuk natur så langt øjet rækker. Derudover er du kun få kilometer fra Gibraltarstrædet og nogle af Spaniens bedste strande på Atlanterhavskysten.
Fairplay Golf & Spa Resort har sin egen par 73 golfbane, designet af Baron Paul Rolin. En af golfresortets styrker er de rolige og afslappende omgivelser, som også går igen i det store spaområde. For den madglade golfer er der også noget at glæde sig til, da golfresortet byder på flere gastronomiske tilbud, som en buffetrestaurant og tre andre restauranter.
Golfbane
Den 18 hullers golfbane på Fairplay Golf & Spa Resort er designet af den belgiske banearkitekt Baron Paul Rolin. Det varierede terræn og det smukke landskab gør den til en af områdets mest attraktive golfbaner. Golfbanen byder fra flere af de 18 golfhuller på en betagende udsigt over La Janda-dalen og naturparken Los Arcornocales. Par 73-banen er designet så den kan spilles af golfere på alle niveauer. På den 6072 meter lange golfbane kommer du forbi flere store søer, som du gør klogt i at have i tankerne, når du lægger strategien for din golfrunde. Greens er store og på nogle huller ret ondulerede, hvilket skaber mange spændende momenter.
På Fairplay Golf Academy har du mulighed for at forbedre din teknik og dit spil i de forskellige træningsområder. Træn dit drive på den overdækkede driving range eller forbedr dit korte spil på chipping-greenen med to bunkers eller på 3 hullers par 3-banen. Du kan også øve dit put på de to puttinggreens.
Værelser & suiter
Det 5-stjernede hotel på Fairplay Golf & Spa Resort er bygget med tanke på en traditionel Cádiz-landsby med hvidkalkede bygninger. De 134 værelser og suiter er bygger rundt om pladser, gange og trapper i forskellige niveauer. Værelserne findes i forskellige kategorier, hvor de højere værelseskategorier har privat balkon, hvorfra du kan nyde udsigten over det smukke landskab, der omgiver golfresortet.
Restauranter
Du går aldrig sulten i seng på Fairplay Golf & Spa Resort. Buffetrestauranten Acebuches serverer internationale retter til alle dagens måltider. Du kan både spise indendørs og på den store terrasse under åben himmel.
Det gastronomiske højdepunkt på golfresortet er Restaurant Mar de Campo, hvor der serveres lækre lokale retter kombineret med udvalgte internationale retter tilberedt med friske grøntsager og urter fra hotellets egen have. Restauranten har en imponerende 180 graders udsigt over byen Benalup, Los Arcornocales nationalparken og La Janda-dalen. Er vejret til det, kan du nyde dine måltider på restaurantens terrasse omgivet af vilde oliventræer og med udsigt til golfbanen.
Restauranten Hoyo 19 serverer lette retter med en smuk udsigt til golfbanen, mens du i sommermånederne kan nyde velkendte middelhavsretter i restauranten La Atalaya ved poolen.
Spa & wellness
En af Fairplay Golf & Spa Resorts mange fordele er det 2000 m2 store spaområde. Her er fokus på at skabe harmoni mellem krop, sind og sjæl, så du kan yde dit bedste. Slap af i den store indendørs swimmingpool med panoramavinduer mod den omkringliggende natur. Du kan også få varmen i jacuzzi, sauna eller tyrkisk bad, hvilket er perfekt efter en dag på golfbanen med mange kilometer i benene til følge. Du har selvfølgelig også mulighed for at bestille en lækker massage eller spabehandling.
Udendørs finder du et lækkert poolområde, hvor du kan få en afkølende dukkert og efterfølgende blive varmet op af solens stråler.
Golf i Cádiz
I Cádiz finder du nogle af de bedste golfbaner i Spanien - om ikke i hele verden. En golfferie i Cádiz giver dig mulighed for at træde i golflegendernes fodspor på de verdenskendte golfbaner. Udover golf byder Cádiz på et væld af spændende oplevelser indenfor både kultur, natur og gastronomi, så du får masser af minder med hjem i bagagen.
Læs mere om golf i Cádiz
Transport - SIMPLY SHUTTLES - Costa del Sols bedste transportfirma
Når golfturen går til Costa del Sol, så anbefaler NordicGolfers.com SIMPLY SHUTTLES som din leverandør af transport. Deres flåde af biler, minibusser m.m. er Costa del Sol bedste og deres chauffører er meget venlige og punktlige.
Book din private transport med SIMPLY SHUTTLES, som tilbyder den perfekte transportpakke for golfere, med transfer fra lufthavnen til golfbanen eller hotellet og tilbage igen, til en meget lav og fast rate. Ideelt for golfgrupper på 2-22 personer!
Chaufføren vil møde dig i lufthavnen med et skilt, med dit navn på, så i uden problemer kan finde hinanden. Under transport vil der være WiFi, USB-porte, Bluetooth, og trailer til golfudstyret er inkluderet. Chaufføren tracker flyet, så de er informeret hvis flyet er forsinket eller lander før tid.
Fairplay Golf & Spa Resort data om banen
18 huller
Par 73
6072 meter fra hvid tee
5616 meter fra gul tee
5201 meter fra blå tee
4671 meter fra rød tee
Fairplay Golf & Spa Resort faciliteter
01.05 - 18.05 19.09 - 31.10 | 01.11 - 30.04 19.05 - 18.09 | ||
---|---|---|---|
102 EUR | 85 EUR |
Buggy
40 EUR 18 huller
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute