Frederikshavn Golfklub – En udfordrende 18 hullers golfbane i udkanten af Frederikshavn, hvor du mødes af en smuk natur og mange søer og vandløb, som du skal tage højde for i din spilstrategi
Frederikshavn Golfklub er beliggende på Lerbæk Hovedgårds arealer i Frederikshavns nordlige udkant. Den 18 hullers golfbane er anlagt i smukke naturomgivelser, omgivet af fredet skov. På din vej rundt på golfbanen, møder du mange søer og vandløb, som skal forceres, hvilket giver mange spændende udfordringer.
Den udfordrende parkbane i Frederikshavn Golfklub har et af Danmarks bedste designs med flotte greens og mange spændende huller. Det er en golfbane, der skal spilles med omtanke på grund af de mange søer. Dem er der faktisk så mange af, at golfbanen i folkemunde kaldes for Vendsyssels Venedig.
Golfbanen er udlagt i et fladt terræn, som gør det let at gå banen rundt. Forni spilles gennem et plantageområde med masser af fyrretræer, hvor rammerne er utrolig flotte. På bagni ændrer banen karakter med flere åbne huller. Det er gældende lige indtil du kommer til hullerne 13-15, hvor der igen spilles på snævre områder og ind mellem fyrretræerne.
I Frederikshavn Golfklubs klubhus findes Brasseriet med et alsidigt menukort og med en stor udendørs terrasse, hvor du kan slappe af efter din golfrunde med lidt godt at spise og drikke.
Frederikshavn Golfklub har et godt træningsområde, hvortil der hører en par 3 bane samt driving range, indspilsgreen og to puttinggreens. Så du har alle muligheder til rådighed for at være helt klar til din golfrunde.
Går din golfrejse til Nordjylland, og søger du en udfordrende golfbane i naturskønne omgivelser, er Frederikshavn Golfklub helt sikkert et besøg værd.
Frederikshavn Golfklub data om banen
18 huller
Par 72
6508 meter fra tee 65
5794 meter fra tee 58
5364 meter fra tee 54
5041 meter fra tee 50
Frederikshavn Golfklub faciliteter
Tid | Hverdage | Weekend & helligdage | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
07:00 - 07:52 | 350 DKK | 400 DKK | ||||
08:00 - 12:52 | 450 DKK | 500 DKK | ||||
13:00 - 15:52 | 300 DKK | 350 DKK | ||||
16:00 - 19:52 | 250 DKK | 250 DKK |
Buggy
275 DKK