Fuglsang Herregaard – Overnat i storslåede renæssance omgivelser på den smukke herregård og spil golf på Lolland-Falsters mange spændende golfbaner
I mere end et århundrede var Fuglsang Herregaard et refugium for danske billedkunstnere og komponister. I dag fremstår godset som et intakt herregårdshjem, hvor historiens vingesus mærkes i de fredede bygninger og det smukke landskab. Kombinér et ophold på den smukke herregård med golf på Lolland-Falsters mange spændende golfbaner og få en uforglemmelig oplevelse.
Værelser
Overnat i atmosfærefyldte romantiske omgivelser i herregårdens historiske værelser eller i anneksbygningen fra 60’erne, Reden, med egen terrasse og direkte udgang til Fuglsang Have. Værelserne er opkaldt efter personligheder tilknyttet stedet gennem tiderne og indrettet med de originale møbler.
Restaurant
Efter en god nats søvn serveres lækker morgenmad med hjemmebag og lokale produkter i Poul Abrahamsens spisesal på Fuglsang Herregaard.
Nyd en god middag i den atmosfærefyldte à la carte restaurant ViGGo N i de autentiske stuer eller udendørs på den overdækkede patio med skøn udsigt til haven. Restauranten serverer lokal gourmet øl fra Krenkerup og Falster Bryghus, et veltempereret glas vin, økologiske læskende safter, kaffespecialiteter og dejlig kage samt en lækker aftenmenu. Køkkenet er baseret på gode friske råvarer med fokus på lokale leverandører, hvor det er muligt.
Er du til drinks og cocktails – så ber’ du om barkortet.
Fuglsang Herregaard er fyldt med sjæl, ånd og en unik kulturarv - besøg Fuglsang Kunstmuseum eller gå en dejlig tur i Oluf Rudes fodspor på det middelalderlige Skejten. Fuglsang Herregaard er et højdepunkt i enhver ferie på Sydhavsøerne, hvad enten du er på udkig efter noget af Danmarks smukkeste natur eller er interesseret i prisvindende kunst.
Fuglsang Herregård faciliteter