Golf Club Udine er beliggende 10 km uden for Udine i Norditalien i smukke omgivelser. Golfbanen åbnede i 1970 og har siden hen gennemgået en løbende renovering, så den i dag fremstå som en yderst velholdt og spændende golfbane.
Golf Club Udine byder på en fantastisk 18 hullers golfbane anlagt i en storslået natur med mere end 7.000 træer på banen, herunder smukke, århundrede gamle ege- og bøgetræer. Derudover vil du ofte opleve at se en stork vandre forbi dig på de omkringliggende marker om morgenen og aftenen.
Golfbanen er en kuperet park- og skovbane, som er anlagt med stor hensyntagen til den omkringliggende natur. Så der venter dig en fantastisk naturoplevelse, når du spiller denne smukke golfbane.
Golfklubben byder på et stort træningsområde med en flot driving range med tees i to etager. Derudover finder du flere greens og bunkers, hvor du kan træne dit korte spil, inden du går i gang med din golfrunde.
Går din golfrejse til Norditalien, og søger du en spændende golfbane beliggende i smuk natur, er Golf Club Udine det helt rette valg for dig.
Golf Club Udine data om banen
18 huller
Par 72
6408 meter fra sort tee
6062 meter fra gul tee
5592 meter fra blå tee
5257 meter fra rød tee
Golf Club Udine faciliteter
Lavsæson - januar, februar, november og december
75-85 EUR
Højsæson - marts til oktober
85-95 EUR
Buggy45 EUR