Golf Pordenone – Golf i Friuli-Venezia Giulia. Spil golf for foden af Alperne på en varieret golfbane og overnat i den historiske Villa Policreti med udsigt til golfbanen
Golf Pordenone, også kendt som Golf Club Castel d’Aviano, ligger for foden af Alperne i den italienske region Friuli-Venezia Giulia. Golfklubben har netop afsluttet en større renovering af golfbanen, der nu bringer banens samlede længde op på 5980 meter og par 72. Golfbanen er i dag en harmonisk blanding af de gamle og nye golfhuller. De første huller er anlagt i et kuperet område i naturparken ved Villa Policreti – en historisk villa fra det 16. århundrede, der i dag er et elegant hotel med en anerkendt restaurant og også hjemsted for golfklubbens klubhus, hvorfra der er en fantastisk udsigt over den grønne golfbane.
De 9 nyligt tilføjede golfhuller i Golf Pordenone ligger i et fladere område med flere søer og udsigt til de sneklædte bjerge og den historiske by, Castello d’Aviano. Samlet set er Golf Pordenone en varieret golfbane med masser af udfordringer i form af doglegs, et skiftende terræn og strategisk godt placerede hazarder.
Golf Pordenone data om banen
18 huller
Par 72
5980 meter fra gul tee
5045 meter fra rød tee
Golf Pordenone faciliteter
18 huller
55 EUR hverdage
65 EUR weekend
9 huller
35 EUR hverdage
40 EUR weekend