Golf Santa Ponsa, syd for Palma de Mallorca, byder på hele 3 golfbaner og samlet 45 golfhuller. Golfklubben åbnede tilbage i 1977, som Mallorcas kun anden golfklub. De tre golfbaner har en af de bedste placeringer i Calvià med en smuk udsigt til bjerget Puig Galazò.
Santa Ponsa I
Den 18 hullers golfbane Santa Ponsa I er designet af Folco Nardi og blev indviet i 1977. Den lange golfbane på 6543 meter byder på et af Europas længste par 5-huller, hul 10, på 590 meter. På din vej rundt på golfbanen kommer du forbi flere søer, vandløb og en stor variation af træer – blandt andet oliven, pinje og mandeltræer. Golfbanen er tilgivende med sine brede fairways, mens det spændende layout gør, at du kommer til at benytte alle jern i din golfbag.
Santa Ponsa II
Santa Ponsa II, den anden 18 hullers golfbane i Golf Santa Ponsa, åbnede i 1991 og er designet af José Goncedo. Golfbanen er kendetegnet ved sit varierede layout, hvor du både kommer igennem små pinjeskove og, på de sidste golfhuller, spiller rundt om flere store søer. Bedst kendt er hul 18 med sin ø-green formet som øen Mallorca.
Santa Ponsa III
Den sidste og nyeste golfbane i Golf Santa Ponsa er 9 hullers golfbane Santa Ponsa III. Med sine 1599 meter er golfbane perfekt nye golfere, der ønsker at forbedre deres golfspil.
Golf Santa Ponsa data om banerne
Golf Santa Ponsa I
18 huller
Par 72
6543 meter fra hvid tee
6219 meter fra gul tee
5617 meter fra blå tee
5250 meter fra rød tee
Golf Santa Ponsa II
18 huller
Par 72
6053 meter fra hvid tee
5706 meter fra gul tee
5128 meter fra blå tee
4872 meter fra rød tee
Golf Santa Ponsa III
9 huller
Par 30
1599 meter fra gul tee
1332 meter fra rød tee
Golf Santa Ponsa faciliteter
01.01 - 28.02 17.06 - 05.09 08.11 - 31.12 | 01.03 - 16.06 06.09 - 07.11 | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
93 EUR | 99 EUR | 18 huller | ||||
50 EUR | 55 EUR | 9 huller |
Buggy
42 EUR for 18 huller
27 EUR for 9 huller
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute