Golfclub Adamstal – Beliggende i de østrigske Alper, 75 km fra Wien, finder du en af de mest spektakulære golfbaner i Europa med 27 spændende golfhuller i uspoleret natur med udsigt til de omkringliggende bjerge
Golfclub Adamstal er flere gange kåret til Østrigs bedste golfbane, og med god grund! Golfbanen er anlagt i et smukt bjerglandskab omgivet af skov, hvilket giver dig en fantastisk naturoplevelse på en udfordrende golfbane. Golfbanen ligger 75 km fra Wien ved foden af det smukke skovklædte bjerg, Unterberg. Her kan du spille en runde golf i uspoleret natur, afskærmet fra andre lyde end naturens egne.
I 1995 anlagde den tidligere østrigske rallykører Franz Wittermann en 9 hullers golfbane i det smukke landskab. I 1998 blev den canadiske banearkitekt Jeff Howes hyret ind til at udvide golfbanen til en 18 hullers golfbane. Efterfølgende er der kommet yderligere 9 huller til, så Golfclub Adamstal i dag byder på 27 spændende golfhuller. Golfbanen er anlagt, så den følger det naturlige terræn og Golfclub Adamstal anses for at være en af Jeff Howes største præstationer.
Golfclub Adamstal er en af Europas mest spektakulære golfbaner med udsigt til de høje træklædte bjerge. På din vej rundt på golfbanen skal du tage dig i agt for de blotlagte klippeformationer samt de mange bunkers, som er strategisk placeret for at øge sværhedsgraden.
9 hullers banen, Wallerbach, er værd at spille selv for øvede golfere, da det bakkede landskab giver masser af udfordringer og en smuk udsigt til naturen. Du kan også vælge at spille de to golfbaner i forlængelse af hinanden, så du får det fulde udbytte af denne fabelagtige golfbane.
Efter det sidste putt kan du spise en lækker middag i golfklubbens restaurant. Her kan du enten sidde indendørs i de hyggelige lokaler eller på terrassen, helt tæt på naturen, hvor du også har en smuk udsigt over golfbanen.
Nyd en dag på Golfclub Adamstal i den friske bjergluft og spil en af Europas smukkeste golfbaner, som du vil have i tankerne længe efter du er kommet hjem.
Golfclub Adamstal data om banen
18 huller
Par 70
5919 meter fra hvid tee
5582 meter fra gul tee
5188 meter fra blå tee
4807 meter fra rød tee
4414 meter fra orange tee
9 huller
Par 35
2669 meter fra hvid tee
2476 meter fra gul tee
2311 meter fra blå tee
2183 meter fra rød tee
2019 meter fra orange tee
Golfclub Adamstal faciliteter
18 hullers bane
85 EUR mandag - fredag
95 EUR weekend og helligdage
9 hullers bane
40 EUR alle dage
Buggy
35 EUR