Golfklubben Lillebælt – Danmarks bedst beliggende golfbane i udkanten af Middelfart på Fyn. Spil en runde golf i smuk natur og nyd den fantastiske udsigt over Lillebælt
Golfklubben Lillebælt er en af Danmarks bedst beliggende golfbaner. Golfbanen er anlagt helt ud til Lillebælt, i udkanten af Middelfart, med udsigt over bæltet til Fænø og Jylland med Skamlingsbanken som vartegn. Nærmeste nabo til den skønne golfbane er Middelfart Marina på den lavere del af området, og den kuperede del – med måske Danmarks flotteste udsigt – grænser på landsiden op til et frodigt landbrugsområde.
Den spændende 18 hullers golfbane har seasidekarakter med et åbent og kuperet layout. Overalt fra golfbanen oplever du en storslået udsigt over Fænøsund og Lillebælt, mens golfbanen udfordrer golfere på alle niveauer med vinden som enten med- eller modspiller.
Golfbanen på Golfklubben Lillebælt er altid flot og velplejet, så du er sikret en perfekt golfrunde, hvor du kun har dig selv, eller vinden, at bebrejde for eventuelle vildfarende bolde. Spil golf og nyd den skønne udsigt - det kan man ikke undgå at blive i godt humør af.
I umiddelbar nærhed af klubhuset på Golfklubben Lillebælt ligger en 9 hullers par 3 bane, der kan spilles som Pay & Play, samt både driving range, træningsbunker og greens, så du har rig mulighed for at træne dit golfspil, inden du starter din golfrunde.
Golfklubben Lillebælt er anlagt på to landbrugsejendomme Kristianslund og Lundbjerggård. Den sidstnævnte danner rammen om klubbens aktiviteter, hvor den smukke hovedbygning rummer restaurant og klublokaler, mens de øvrige bygninger er indrettet til proshop, sekretariat og omklædning. Efter din golfrunde kan du nyde lidt godt at spise og drikke i restauranten eller på den sydvendte terrasse, der har udsigt til putting greenen.
Går din golftur til Fyn, er et besøg på Golfklubben Lillebælts fantastiske golfbane det oplagte valg, da du ikke alene får en spændende golfrunde, du får også Danmarks måske flotteste udsigt med i købet.
Golfklubben Lillebælt data om banen
18 hullers bane
Par 70
5840 meter fra tee 59
5341 meter fra tee 54
4961 meter fra tee 50
4507 meter fra tee 45
Golfklubben Lillebælt faciliteter
18 hullers bane
400 DKK dagsgreenfee
Pay & Play bane
100 DKK
Buggy
250 DKK