Grand Teguise Playa ligger direkte ud til stranden i det rolige og eksklusive område Costa Teguise på den kanariske ø, Lanzarote. All inclusive-hotellet byder på underholdning for alle aldre og selvfølgelig nem adgang til øens golfbaner, hvor Costa Teguise Golf kun ligger 2 km fra hotellet.
Værelser
De mere end 300 værelser på Grand Teguise Playa har en moderne indretning og er holdt i lyse farver med enkelte blå indslag, der matcher havet udenfor på smukkeste vis. Langt de fleste værelser på hotellet har havudsigt, som du kan nyde fra din private balkon.
Restaurant
På Grand Teguise Playa kan du vælge mellem halvpension og all inclusive, der både giver adgang til mad og drikke samt sportsaktiviteter og underholdning på hotellet. Måltiderne serveres i buffetrestauranten El Jablillo, der har et varieret udvalg samt dage med forskellige temaer.
Golfbaner
Kun 2 km fra Grand Teguise Playa finder du Costa Teguise Golfs 18 hullers golfbane, der har et varieret layout, tusindvis af palmetræer og en smuk udsigt over Atlanterhavet. Lanzarotes anden golfbane, Lanzarote Golf, ligger 20 minutters kørsel fra hotellet. Her venter en fantastisk golfoplevelse omgivet af vulkaner og med udsigt til havet fra de fleste golfhuller.
Grand Teguise Playa faciliteter