Halsted Kloster Golfklub - 18 hullers golfbane, anlagt på en historisk grund, i naturskønne omgivelser på Lolland; Her får du masser af underholdning og gode oplevelser
Halsted Kloster Golfklub ligger på Lolland, 7 km øst for Nakskov, ved grevskabet Halsted Kloster. Halsted Kloster Golfklub åbnede 18 hullers banen i juni 1996. Halsted Kloster Golfklub vægter klublivet og det sociale samvær højt, og det trives i det 200 år gamle skovløberhus med oversigt over putting-greenen og nogle af banens første huller.
Banen ligger i et naturskønt område på en historisk grund ved Halsted Kloster, og omkring Halsted Å slynger de første 9 huller sig med små skove og vandhazarder. Den landskendte banearkitekt, nu afdøde Frederik Dreyer, som har designet et stort antal golfbaner i Danmark, blev udvalgt til at slå stregerne for Halsted Kloster Golfklub's bane, og det viste sig at være en rigtig god idé, for han var lige fra starten af indstillet på at skabe et udfordrende og spændende baneforløb gennem de naturskønne arealer ved Halsted Kloster. Hullerne 9 og fra 10 til 18 er et kunststykke med flotte udsigter til ådalen ved Dyrehaven og afslutningen på 18. hul, der løber langs med alleen op mod Halsted Kloster, er helt i top.
Golfbanen
Golfbanen er anlagt i 1995 i et naturskønt område tilhørende Halsted Kloster, og næsten hvert skridt, man tager, sker på historisk grund. Talrige fund fra stenalder og bronzealder fortæller, at området har været beboet, siden istiden formede landskabet. I dag er golfbanen anlagt dels på gammel havbund, dels på den gamle kuperede kystlinje.
Efter en blød start kommer man til 4. hul og 5. hul, som er to flotte golfhuller. Der spilles op langs med skovbrynet, og man skal huske at nyde sceneriet, for på 6. hul bliver det for alvor svært, og naturoplevelsen må derfor skubbes lidt i baggrunden.
Hullet er et langt par 4-hul, hvor andetslaget skal slås fra 140-160 meter hen over vand og ind til green. For de mindre ambitiøse kan hullet spilles lidt mere forsigtigt ved, at der lægges op venstre om søen og herfra slås et kort wedgeslag ind til green.
De første ni huller rundes af med et af banens signaturhuller: et dogleg hul på 312 meter. Fra tee slås der ned i bunden af fairway, og herfra slås der ind i skoven til en højt placeret green.
Der er tale om et visuelt og strategisk vidunderligt golfhul. For de langtslående kan der slås hen over hjørnet, men i venstre side af fairway og i en direkte linje mellem tee og green ligger en kæmpe fairwaybunker, som opsamler alle skæve slag, og som derfor straffer spilleren, der satser for voldsomt i forhold til længde og egen formåen. På de sidste ni huller ændrer landskabet karakter, og hul 13, et par 5-hul på 563 meter, må kandidere blandt landets længste par 5-huller.
Hul 14 er et andet af banens signaturhuller. Man står på et højt hævet teested med udsigt til den lavt liggende fairway. Til venstre ses et stort engareal og fra tee til green skal man forcere op til flere hazarder.
En af de ting, man straks bemærker, er standarden på greens, som må siges at være aldeles fremragende. Hurtige og jævne – og så er flere greens endda delt op i to niveauer på langs af spilleretningen. En lille detalje, der byder på masser af underholdning og svære puttes.
Golfbanen råder samtidig over en drivning range (250 m), puttinggreen, indspilsbane og tilhørende 6 huls par 3 bane.
Halsted Kloster Golfklub data om banen
18 huller
Par 72
5874 meter fra tee 58
5268 meter fra tee 52
4944 meter fra tee 49
4030 meter fra tee 40
Halsted Kloster Golfklub faciliteter
18 huller
400 DKK alle dage
200 DKK fredag, lørdag, søndag og helligdage efter kl. 14.00
Pay & Play
100 DKK alle dage
Junior -50 %
Buggy
250 DKK 18 huller