Höllviksnäs, tidligere kendt som Falsterbo Kursgård, ligger på Falsterbonæsset mellem Øresund og Østersøen. Her kan du mødes, overnatte og spise, helt tæt på naturen og områdets mange fantastiske golfbaner, herunder topbanerne Ljunghusens Golfklubb og Falsterbo Golfklubb, der altid rangeres helt i top, når de bedste svenske golfbaner skal kåres.
Værelser
De 62 hotelværelser på Höllviksnäs har egen indgang udefra og en hyggelig møbleret terrasse, hvor du kan slappe af efter dagens golfrunde. Indendørs er værelserne indrettet med to senge, nogle har også en sovesofa, badeværelse og TV. Er I en gruppe, der rejser sammen, kan I med fordel booke en af de populære villaer med separate soveværelser og eget køkken.
Kokken satser på lokale råvarer og deler gerne ud af sine skånske traditioner og hvad sæsonen har at byde på fra haven, skoven og marken. Er I en større gruppe - er I velkomne til at booke plads i madsalen. Har du lyst til lidt godt at drikke før eller efter middagen, anbefaler vi The Captain’s Lounge, som er en hyggelig pub. Hvis vejret tillader det – kan du sidde på terrassen og se solen gå ned i horisonten.
Relax
Efter en dag fuld af oplevelser, kan du slappe af i relaxområdet på Höllviksnäs. Hop i den indendørs pool (8 x 4 meter) eller få varmen i saunaen. Fra poolhuset har du en smuk udsigt over hotellets have.
Höllviksnäs faciliteter