Hørsholm Golf - En fantastisk 27 hullers golfbane med tre 9 hullers sløjfer beliggende i det smukke morænebakkelandskab midt i det Nordsjællandske kulturlandskab
Hørsholm Golfs 27 hullers golfbane er beliggende i det smukke morænebakkelandskab midt i det Nordsjællandske kulturlandskab. Alle golfhuller er anlagt med respekt for naturen og indpasset de oprindelige landskabsformer. Golfbanen er kuperede med en del søer og bunkers, og den består af tre 9 hullers sløjfer, med ugentlig skiftende 9- og 18 hullers bane, samt en par 3 bane. De tre sløjfer giver både variation og god plads til medlemmer og gæster.
Vest-banen
Vest-sløjfen er den middellange og middelsvære sløjfe. Golfbanen har en del træer og dermed karakter af parkbane. Der er også åbne områder med lidt mere vild natur. Der er smuk udsigt mange steder på golfbanen og de fleste golfhuller vil stå klart i din erindring efter din runden. Især det afsluttende hul 9 skal fremhæves; et middellangt par 4 hul, hvor du står højt på teestedet med en smuk udsigt over hullet foran dig. Og lige højre om greenen ligger en drilsk sø, der er klar til at opsnappe upræcise indspil.
Nord-banen
Nord-sløjfen er den korteste af de tre sløjfer på Hørsholm Golf. Den består af tre par 3 huller, tre par 4 huller og tre par 5 huller. Blandt medlemmerne af Hørsholm Golf er Nord-sløjfen den mest populære blandt andet på grund den store spillemæssige variation i hullerne, men også på grund af den flotte natur på selve golfbanen. Derudover kan man på turen rundt også opleve en hestefold og en hjortefarm. Lav-handicapperen vil opdage, at der er gode birdiechancer på par 5 hullerne, mens par 3 hullerne kan give en del udfordringer.
Øst-banen
På øst-sløjfen bliver alle golfere godt testet. Vand er i spil på ikke mindre end syv af de ni huller. Lake Course kunne derfor være et alternativt navn til sløjfen. De mange naturlige vandhazarder og det rige fugleliv omkring dem giver en usædvanlig god naturoplevelse. Golfbanen har relativt store og ondulerede greens, der ofte er hurtige og byder på mange udfordrende og sjove putts. En god spilstrategi og en varm putter er et must for at spille op til dit handicap på denne sløjfe. Når øst-sløjfen indgår i 18 hullers golfbanen, er det altid her, at man får ekstra slag i forhold til handicappet.
Academy Course
Academy Course er placeret til venstre fra driving rangen og den består af korte par 3 huller. Golfanen kan benyttes af alle, lige fra den helt nye golfspiller til den øvede spiller, der gerne vil skærpe sit korte spil. Golfbanen kan spilles på pay & play basis.
Restaurant
På Restaurant Lerbækgaard kan du spise en god frokost eller aftensmad. Alle er velkommen til at besøge restauranten, uanset om du er golfspiller eller ej. Restauranten byder blandt andet på en masse lækre småretter, som man kan dele ved bordet, samt klassisk smørrebrød, burger, æggekage og pariserbøf mv. Til større grupper og selskaber tilbydes desuden buffeter.
Hørsholm Golf data om banen
Vest-Nord banen
18 huller
Par 72
6003 meter fra gul tee
5178 meter fra rød tee
Nord-Øst banen
18 huller
Par 72
5761 meter fra gul tee
4996 meter fra rød tee
Vest-Øst banen
18 huller
Par 72
6005 meter fra gul tee
5178 meter fra rød tee
Hørsholm Golf faciliteter
Tid | 18 huller | 9 huller | Par 3 | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
07:00 - 08:00 | 495 DKK | 340 DKK | 160 DKK | ||||||
08:00 - 12:00 | 780 DKK | 420 DKK | 160 DKK | ||||||
12:00 - 22:00 | 495 DKK | 340 DKK | 160 DKK |