Hotel Bretagne – Et smukt badehotel i Hornbæk, Nordsjælland med en fabelagtig udsigt over havet. Hotellet ligger tæt på flere gode golfbaner samt strand og havn
Hotel Bretagne er et 4-stjernet badehotel i Hornbæk i Nordsjælland, med kun 10 minutters gang til stranden og Hornbæk havn. Hotellet, fra 1939, er restaureret på smukkeste vis, for at bringe det tilbage til badehotellets storhedstid, da det bedre borgerskab valfartede til Hornbæk, en af perlerne på den nordsjællandske riviera – lysets by!
Trænger du til at se dig lidt omkring i området er der mulighed for at leje en af hotellets cykler, og tage en tur langs den Nordsjællandske riviera, eller udforske Hornbæk plantage. Du kan selvfølgelig også besøge en af de 3 nærliggende golfbaner, Hornbæk Golfklub, Gilleleje Golfklub eller Helsingør Golf Club – men husk at være tilbage på hotellet ved 14-tiden, hvor der serveres lækker kage og kaffe, med udsøgte specialiteter og eksotiske drinks på terrassen.
Værelser
I forhold til det oprindelige badehotel er der reduceret lidt i værelsesantallet, således at alle værelser kunne få eget bad og toilet, og der kunne laves nogle skønne, store deluxe værelser og suiter. I dag har Hotel Bretagne 23 smukt indrettede værelser i allerbedste gustavianske stil, størstedelen med udsigt til Hornbæk Sø og havet.
Restaurant
Oplev sæsonens naturlige råvarer i en kombineret fransk og nordisk køkkenstil på Hotel Bretagne. Hotellet har valgt, ganske simpelt, at fokusere på et enkelt koncept, hvor de koncentrerer sig om et mindre udvalg på menukortet. Årstidens råvarer følges, naturligvis, således at oplevelsen af variation kommer over hele året.
Køkkenchef, Kasper Larsen, der er uddannet på Skagen Fiskerestaurant, og som har arbejdet i Caribien, Spanien og Østrig, vil sammen med sit team skabe og udvikle et koncept, som skal give Hornbæk en restaurant, der er værd at rejse til, uanset om det er en dagstur, eller et helt ophold med lækkerier fra ankomst til afrejse. Restaurant-teamet bestræber sig på at mest muligt kommer fra egen produktion, lige fra eftermiddagslækkerierne ved kagebordet til morgenbrødet og marmeladen, intet vil være overladt til tilfældighederne.
En af de helt store ændringer de nuværende ejere har gjort ved hotellet, er ombygningen af indgangspartiet. Det helt oprindelige indgangsparti var placeret mod Øresund, og lobbyen var i mødelokalet P. S. Krøyer. Det blev ændret i 60’erne til den nuværende placering. I 2017 blev der tilført en ny dimension, med et helt nyt indgangsparti, der er blevet udvidet med et orangeri og en terrasse, hvor du kan nyde en croissant og en kop kaffe i morgensolen. I forbindelse med lobbyen og terrassen finder du pejsestuen. De fungerer alle tre som hotellets bar og lounge område, som både kan benyttes i forbindelse med en aperitif inden middagen, eller kaffe og cocktails efter middagen. Indehaveren har udviklet et spændende cocktail-kort, med både internationale kendte cocktails og drinks, men også nogle spændende og velsmagende af egen opfindelse, blandt andet Bretagne Champagne Cocktail, en absolut ”must try”.
Hotel Bretagne faciliteter