Hotel Jutlandia - Skønt byhotel i Frederikshavn med udsigt over havnen og Kattegats blå bølger. Oplev de mange smukke golfbaner i Nordjyllands bølgende landskab
Hotel Jutlandia i Frederikshavn er et vartegn, som du ikke kan undgå at lægge mærke til, når du kører til og fra den travle havn, eller kommer ind med en af færgerne fra Göteborg eller Oslo. Hotellets direktør, Camilla Frost, er barnebarn af hotellets bygherre, hvilket betyder at der er tale om et familiedrevet hotel, hvor der lægges stor vægt på gæstfrihed og hvor medarbejderne hver eneste dag, hele året rundt, brænder for at give dig den bedste individuelle service.
Hotellet er byens hotel i Frederikshavn og ligger tæt på alting: færgerne, jernbanestationen og de mange butikker og der er frit udsyn over det pulserende liv på havnen og ikke mindst Kattegats blå bølger. Hotel Jutlandia ligger kun 60 km fra Aalborg lufthavn.
Golfophold
Hotel Jutlandia udgør den ideelle ramme for et skønt golfophold i Nordjylland, hvor du kan drage fordel af beliggenheden i Lysets Land længst mod nord i Jylland med frisk luft til lungerne, højt til himmelen og kilometerlange badestrande. Hotel Jutlandia har greenfee aftale med henholdsvis Frederikshavn og Sæby Golfklub og inden for en times kørsel finder du desuden Sindal & Hjørring Golfbane, Hvideklit Golfbane, Blokhus & Løkken Golfbane, Brønderslev Golfbane, Aalborg Golfbane og Ørnehøj Golfbane.
Værelser
Hotel Jutlandia disponerer over 100 lyse og velindrettede værelser, lige fra standard værelser til hotellets suite. Der er noget for enhver smag, men ens for alle værelserne er, at der er gratis WiFi samt kaffe/the til rådighed. Nogle af værelserne har desuden opholdsområde eller balkon med udsigt over havnen. Husk også at man som gæst har gratis adgang til Fitness Jutlandia.
Restaurant & Bar
Får du lyst til en drink, kan du slå sig ned i hotellets bar, der byder på cocktails og øltyper fra det meste af verden. Hotel Jutlandias restaurant, Sted1, befinder sig på hotellets øverste etage, hvor du kan opleve en storslået udsigt over havnefronten. Her serveres der en lækker morgenbuffet dagligt. Desuden er restauranten åben for a la carte onsdag til lørdag fra kl. 14.00 (bordbestilling anbefales).
Hotel Jutlandia faciliteter