Hotel Palmasol ligger i Benalmádenas smukke havn med de ikoniske gule bygninger i arabisk stil. Her er du nær lufthavnen i Málaga og Costa del Sols mange golfbaner, hvor udvalget er så stort, at du kan spille en ny golfbane hver dag under dit golfophold, uden at skulle bruge for meget tid på transport.
Hotellet er nyligt blevet renoveret og fremstår i dag som et smukt, moderne hotel med lækre værelser badet i sollys og med den smukkeste udsigt over Middelhavet.
Værelser
Værelserne på Hotel Palmasol er rummelige og lyse, grundet det gode lysindfald. Farvetemaet er maritimt, holdt i hvide og blågrønne farver, hvilket matcher placeringen nær havn og strand perfekt. Alle værelser har egen balkon, hvor du kan nyde udsigten over den livlige marina eller Middelhavet, efter en dag med masser af fantastisk golf.
Restaurant
The Palm Restaurant byder på en sund, varieret buffet, som kan nydes i de lyse lokaler med store panoramavinduer. Bliver du sulten uden for hovedmåltiderne, kan du bestille lette retter i Mambo’s Bar, der har udsigt til swimmingpoolen, og en hyggelig terrasse, som er perfekt på en sommeraften med en kold drink inden din middag. Slap af i La Choza bar i de hyggelige lounge-områder under et sejl i skygge for den bagende sol – det er bare livet!
Pool, spa & wellness
Hvad er bedre end en afkølende svømmetur, når du kommer tilbage til det hotel efter en dag på golfbanen? Omkranset af træer, mod marinaen, finder du hotellets udendørs swimmingpool, hvor du efter en dukkert, kan blive varmet op af solen på en solseng.
Indendørs finder du en mindre swimmingpool samt sauna, og du har desuden mulighed for at holde formen ved lige i fitnessrummet.
Golfbaner
Costa del Sol, også kendt som Costa del Golf grundet de mange golfbaner, er en drømmedestination for golfere. Spil golf i solskin stort set hele året rundt. Når det sneer og er frost hjemme, kan du pakke din kuffert og golfbag og tage til Costa del Sol for at spille golf i et behageligt klima.
Kun 5 km fra Hotel Palmasol ligger Torrequebrada Golf – en fantastisk 18 hullers golfbane, placeret mellem Middelhavet og bjergene. Golfbanen er kendt for sine hurtige greens og strategisk placerede bunkers, som kan være en udfordring for selv erfarne golfere.
Går golfferien til Andalusien, og søger du et hotel med en fantastisk placering, både i forhold til golfbaner, men også i forhold til byliv, restauranter og oplevelser, er The Palm Palmasol Experience Hotel det perfekte valg.
Hotel Palmasol faciliteter