Hotel Thisted - Byhotel midt i Thisted med ny, flot restaurant og en god beliggenhed i forhold til områdets golfbaner
Lige midt i hjertet af den gamle købstad Thisted, nær gågaden og blot 50 meter fra banegården, ligger Hotel Thisted. Hotellet er et smukt gammelt, men nænsomt renoveret byhotel med en stilfuld og hyggelig restaurant indrettet med moderne møbler og varme farver.
Hotel Thisted ligger centralt midt i byen, i gå afstand til det lokale Thisted Bryghus, Thy Teater, Thisted Musikteater, Thisted Museum, masser af fine butikker og den smukt beliggende lystbådehavn. Med den fine beliggenhed på kanten af Nationalpark Thy er der ikke langt til den rå og uspolerede natur, surfernes paradis, Cold Hawaii, Museumscenter Hanstholm eller vindmølletestcenteret i Østerild.
Hotel Thisted har en god beliggenhed for udflugter til vestkystbyerne Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller. Her bliver fiskerbådene trukket op på stranden, og du kan opleve, at "Det rigtige vestkystliv" stadig eksisterer. Om sommeren kan du bruge de meget fine bademuligheder ved vestkysten, i Limfjorden samt ved Nors og Vandet sø. Der er også mulighed for at tage på vandreture i statsskoven på de afmærkede ruter. Kortene over de forskellige ruter er placeret på pladser i skoven. Derudover har hotellet også en god placering i forhold til de to spændende golfbaner i Thy.
Værelser
Hotel Thisted har 39 værelser med toilet og douche, tv og hårtørrer, heraf 9 topmoderne i ny værelses bygning samt 5 business-værelser med internet og adgang til møderum. Hotellet byder på både kursus- og konferencelokaler samt selskabslokaler. Parkering bag og over for hotellet.
Restaurant
I restauranten tilbydes et varieret udbud af à la carte-retter, der tager udgangspunkt i det dansk-italienske køkken, ligesom der altid tilbydes dagens menu, dagens fisk samt dagens ret, sammensat af køkkenchefen ud fra udbuddet af dagens og årstidens råvarer.
Hotel Thisted faciliteter