Hotel Vinhuset - Et flot historisk hotel i centrum af Næstved med to restauranter og mange gode golfbaner indenfor kort afstand
Hotel Vinhuset er beliggende i centrum af Næstved, og byder på en historisk stemning, da hotellet har rødder tilbage til 1778, og dele af den fantastiske bygning går tilbage til 1400-tallet. Hotellet samarbejder med et stort udbud af golfbaner, og er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker et golfophold med spil på forskellige baner. Kun 5 minutters kørsel fra Hotel Vinhuset finder du Næstved GK, som er en smukt beliggende 18 hullers golfbane med en fantastisk udsigt over Karrebæk Fjord. Sydsjællands GK ligger også kun en kort køretur fra hotellet og er en smuk 18 hullers parkbane.
Overnatning
Alle 56 værelser på Hotel Vinhuset gennemgik en omfattende renovering med respekt for det gamle hus i 2006. Værelserne er smagfuldt indrettet i 1930-ernes art deco stil. Værelserne er udstyret med fladskærms-tv med kabel-tv, trådløst internet og med eget bad og toilet. Stil og faciliteter er samme standard på alle værelser, men indretningen er individuel på hvert værelse.
Restauranter
Hotel Vinhuset har to restauranter, Restaurant Bytinget og restaurant Vinhuskælderen. Restaurant Bytinget ligger på stueplan i den fredet del af bygningen med udsigt ud til Sct. Peders Kirke og Vinhusgade. Restaurant Vinhuskælderen er hotellets a la carte restaurant med smukke hvælvinger, der daterer sig helt tilbage til 1400 tallet. Flere gange om året ændre kokken på menuerne, så de tilpasses årstidens råvarer.
Start din dag med Hotel Vinhusets morgenbuffet, så du har energi til dagens strabadser på golfbanen. Ønsker du en god kop kaffe eller lidt koldt at drikke, som afslutning på dagen, kan du få det i Vinhusbaren, mens du fordøjer alle dagens golfindtryk.
Søger du et golfophold på Sydsjælland i historiske omgivelser med et stort udvalg af golfbaner, er Hotel Vinhuset det helt rette valg for dig.
Hotel Vinhuset faciliteter