INFINITUM er en fantastisk 45 hullers golfbane beliggende på Costa Daurada, kun 96 km fra Barcelona lufthavn. Her finder du to udfordrende 18 hullers bane og en spændende 9 hullers bane, anlagt med stor variation og med en fantastisk udsigt til Middelhavet og den omkringliggende natur.
Fra 2017-2019 bliver trejde og sidste runde af European Tour Qualifying School afholdt på INFINITUM Lakes og INFINITUM Hills, hvilket blot er endnu en indikation af, hvilken fantastisk golfbane INFINITUM er.
Går din golfrejse til Nordspanien og søger du en golfbane på et højt niveau, som kan spilles af golfere på alle niveauer, kan INFINITUM varmt anbefales.
INFINITUM Lakes
INFINITUM Lakes banen er designet af Greg Norman og er en 18 hullers mesterskabsbane, som er en spændende udfordring, hvor du virkelig vil blive udfordret. Hullerne er nænsomt placeret i et fuglereservat med en fantastisk natur og flere store søer.
Siden åbningen i 2008 har der været afholdt flere store turneringer på banen, men selvom det er en mesterskabsbane, kan alle golfere uanset niveau spille bane, da tees og harzarder er placeret på en sådan måde, at banen får forskellig sværhedsgrad afhængigt af, hvilken tee du vælger at spille fra. Golfbanen er relativt flad og fremstår altid yderst velholdt, så du kan godt begynde at glæde dig til at spille denne fantastisk 18 hullers bane.
INFINITUM Hills
INFINITUM Hills er en spektakulær 18 hullers mesterskabsbane, som er anlagt rundt om et lille bjerg, hvilket giver banen en spændende karakter. På grund af placeringen ved bjerget er banen forholdsvis kuperet. Banen er meget varieret og kræver en teknisk tilgang, så du kommer til at bruge alle køller på denne bane. Som et spændende element er tre greens placeret i et gammelt stenbrud, hvilket giver den en stemning af Det Vilde Vesten. Selvom golfbanen er kuperet foretrækker mange golfere at gå banen, men det er også muligt at leje en buggy.
Golfbanen har været vært for flere store turneringer gennem årene, blandt andet den sidste fase af European Tour Qualifying School, som blev afholdt på banen i 2017, og også kommer tilbage i 2018 og 2019.
Du har en fantastisk udsigt til Middelhavet fra flere huller og fra klubhusets hyggelige terrasse. Hul 18 kan specielt fremhæves, da greenen er placeret lige uden for klubhusets terrasse, så du kan se på andre golfere afslutte deres runde, mens du nyder lidt koldt at drikke på terrassen efter at have afsluttet din egen runde.
INFINITUM Ruins
INFINITUM Ruins er designet af Greg Norman med det formål at være en af de bedste 9 hullers baner i Europa. Golfbanen fremstår altid yderst velholdt, og er forholdsvis flad og let at gå, dog er nogle få greens hævet. Da man anlagde banen blev der fundet gamle romerske ruiner fra det 2. århundrede f.kr., som i dag er en integreret del af golfbanen på hul 1 og 9. Hvis din bold lander blandt ruinerne, bliver du tvunget til at tage et frit drop.
9 hullers banen er et godt supplement til de to 18 hullers baner, og kan både blive spillet sammen med dem eller for sig selv, hvis du kun er interesseret i en kort runde.
INFINITUM har et stort træningsområde med en driving range med græstees og gratis range bolde, to putting greens, en chipping green og bunkers, som du kan øve dit spil på, inden du går i gang med din golfrunde.
Restaurant Hoyo 19 er beliggende lige ud til golfbanen og her serveres lækre rettet, både internationale kendinge og lokale specialiteter. Her kan du nyde din mad og lidt koldt at drikke fra terrassen med en flot udsigt over golfbanen.
Går din golfrejse til Costa Daurada, er INFINITUM en golfbane du ikke må gå glip af, med sine udfordrende baner og fantastiske udsigt.
INFINITUM data om banen
INFINITUM Lakes
18 huller
Par 71
6317 meter fra hvid tee
5934 meter fra gul tee
5615 meter fra orange tee
5293 meter fra blå tee
4988 meter fra rød tee
INFINITUM Hills
18 huller
Par 72
6378 meter fra hvid tee
5982 meter fra gul tee
5610 meter fra orange tee
5394 meter fra blå tee
4931 meter fra rød tee
INFINITUM Ruins
9 huller
Par 34
2609 meter fra hvid tee
2416 meter fra gul tee
2297 meter fra orange tee
2125 meter fra blå tee
2015 meter fra rød tee
INFINITUM faciliteter
01.01 - 29.02, 01.07 - 31.08 & 01.12 - 31.12
110 EUR for Lakes & Hills (18 huller)
55 EUR for Ruins (9 huller)
01.03 - 31.03, 16.05 - 30.06, 01.09 - 15.09 & 01.11 - 30.11
115 EUR for Lakes & Hills (18 huller)
60 EUR for Ruins (9 huller)
01.04 - 15.05 & 16.09 - 31.10
120 EUR for Lakes & Hills (18 huller)
60 EUR for Ruins (9 huller)
Buggy
35 EUR 9 huller
45 EUR 18 huller