På Kempinski Hotel Soma Bay får du luksuriøs europæisk service kombineret med egyptisk gæstfrihed ved Egyptens rødehavskyst. Hotellet ligger i Soma Bay, Hurghada, ud til en 18 hullers golfbane med Gary Player-design. Her kan du kombinere golfspillet med afslapning på stranden eller snorkling blandt farverige fisk og smukke koraller.
Værelser
Værelserne på Kempinski Hotel Soma Bay er alle rummelige og har en smuk indretning med enkelte mellemøstlige detaljer. Vælg et værelse på de øverste etager for at nyde den smukke udsigt over Det Røde Hav eller et Lagoon-værelse, hvor du har udsigt til det imponerende poolområde med små laguner, der krydses af broer, og med pergolaer, der danner skygge for den bagende sol. Alle værelser har selvfølgelig balkon eller terrasse, hvor du kan slappe af i den egyptiske varme, og aircondition, så du kan køle værelset ned inden du skal sove.
Restauranter
På Kempinski Hotel Soma Bay har du et 5-stjernet udvalg af restauranter at vælge imellem. Hovedrestauranten The View serverer dagens måltider fra en overdådig buffet med flere stationer for kokkene tilbereder maden, mens du venter. Udvalget består både af internationale retter og egyptiske specialiteter, så der er noget for enhver smag.
Golfresortet byder derudover på en pan-asiatisk restaurant, en poolrestaurant og en restaurant ved stranden, der alle serverer retter à la carte. Du kan desuden købe kølige drinks og lette snacks i hotellets forskellige barer.
Spa & wellness
Soma Bay området er Egyptens største spadestination. På Kempinski Hotel Soma Bays nabohotel venter en luksuriøs spaoplevelse i landets største spaområde på 7.500 m2 med thalasso spa og mulighed for at bestille lækre massage- og skønhedsbehandlinger.
Slap af på hotellets private strand under den blå himmel, blandt svajende palmer, til lyden af bølgerne der ruller i land.
Golfbane
Kempinski Hotel Soma Bay ligger ved Somabay Golf, der er designet af en af verdens bedste banearkitekter, Gary Player. 18 hullers signaturgolfbanen er, som alle Gary Players golfbaner, både udfordrende og en fornøjelse at spille. Golfbanen er anlagt helt ud til Det Røde Hav, hvilket sammen med ørkenlandskabet giver en fantastisk golfoplevelse, som ikke opleves mange andre steder i verden. Tees, fairways og greens danner så grønne oaser i landskabet, mens søer og ørkensandet skaber naturlige hazarder.
Kempinski Hotel Soma Bay data om banen
Somabay Golf
18 huller
Par 72
6399 meter fra sort tee
5914 meter fra blå tee
5504 meter fra hvid tee
4904 meter fra rød tee
Banearkitekt: Gary Player
Kempinski Hotel Soma Bay faciliteter