La Meridiana Hotel & Golf Resort – Et romantisk 5-stjernet i den italienske region Ligurien, beliggende mellem Monaco og Portofino. Overnat i unikt indrettede værelser, nyd en lækker gourmetmiddag og spil golf på den tilstødende golfbane
La Meridiana Hotel & Golf Resort er et romantisk 5-stjernet hotel beliggende halvvejs mellem Monaco og Portofino i Italien. Hotellet blev designet og bygget af Luisa Berto de Segre få år efter, at hendes søster havde fået bygget den 18 hullers golfbane, Golf Club Garlenda, der støder op til hotellet. Hotellets stil er inspireret af Provence med store buer og baldakiner, stenvægge, antikke tegltage og varme, lyse farver.
De nuværende ejere, Alessandra og Edmondo, sørger for et luksuriøst golfophold med sans for detaljen. Alessandra har en stor passion for design og blomster. Hun sørger dagligt for friske blomsterarrangementer i både lobby og restauranten, mens Edmondos lidenskab for vin har skabt et stort vinkort, med et udsøgt udvalg af de bedste italienske vine.
Golfbane
En kort gåtur fra La Meridiana Hotel & Golf Resort tilbyder Golf Club Garlenda 18 fantastisk smukke golfhuller. Golfbanen er designet af de to britiske banearkitekter John Morrison og John Harris tilbage i 1964, og byder fra mesterskabstees øvede golfere på en god test af deres færdigheder, mens golfere med et højere handicap får en spilbar, men stadig udfordrende, oplevelse fra de normale tees. Fra de højest beliggende golfhuller har du et mageløst view over bakkerne, med olivenlunde og fyrreskove, der skråner ned mod havet.
Værelser
Ingen af de 26 charmerende værelser på La Meridiana Hotel & Golf Resort er ens, hvilket gør dit ophold unikt og eksklusivt. Mange værelser har egen balkon eller terrasse, mens alle er udstyret med aircondition, så du kan køle værelset ned i de varme sommermåneder. Fra alle værelser er der en smuk udsigt til hotellets have eller det smukke liguriske landskab, der omkranser hotellet.
Restaurant
Oplev essensen af den regionale smag i charmerende omgivelser i restauranterne Il Rosmarino og Il Bistrot - to af de bedste liguriske gourmetrestauranter.
Il Rosmarino Restaurant er kun åben til middag og er det ideelle sted at udforske det liguriske køkken. Nyd din middag i elegante omgivelser med stearinlys, hvide duge og dæmpet belysning. Lad ejeren Edmondo hjælpe dig med at vælge den helt rette vin, der passer både din smag og pengepung.
Il Bistrot er La Meridiana Hotel & Golf Resorts anden gourmetrestaurant. Restauranten er ikke nær så formel som Il Rosmarino, men den er akkurat lige så varm og charmerende. Restauranten er perfekt til en frokost i hyggelige omgivelser. Menuen er enkel og regional og tilberedes selvfølgelig af de bedste råvarer fra Albenga-sletten.
Morgenmaden serveres som buffet i den separate morgenmadsrestaurant med en lys og indbydende indretning. Buffeten er altid hjemmelavet af produkter fra lokale producenter, mens udvalget er stort, hvilket sikrer dig energi nok til en hel dag på golfbanen.
Efter dagens golfrunde har du mulighed for at slappe af ved hotellets lækre, udendørs swimmingpool med udsigt til det smukke landskab og hotellets hyggelige have.
Golf Club Garlenda data om banen
18 huller
Par 72
6085 meter fra hvid tee
5936 meter fra gul tee
5216 meter fra rød tee
La Meridiana Hotel & Golf Resort faciliteter
18 huller
60 EUR hverdage
85 EUR weekend & helligdage
Buggy
45 EUR 18 huller
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute