Lübker Golf & Spa Resort – Et førsteklasses golfresort på Djursland, nær Aarhus, med en 27 hullers mesterskabsbane, luksuriøse overnatningsmuligheder, et lækkert spa og både restaurant og café
514Lübker Golf & Spa Resort ligger midt på næsen af Danmark i enestående natur på Djursland, kun 45 km fra Aarhus. Golfresortet ligger på et 200 hektar stort område rummer en 27 hullers mesterskabsbane, designet af Robert Trent Jones Jr., luksus ferieboliger, et 3.500 m2 stort wellnesscenter med spa, fitness, subtropisk bad og café. Du finder også et klubhus med restauranter, mødefaciliteter og meget mere.
Går din golfrejse til Østjylland, og søger du noget af det ypperste inden for golf i Danmark, må du ikke snyde dig selv for et ophold på Lübker Golf & Spa Resort.
Golfbaner
Lübker Golf Course er flere gange kåret til den bedste golfbane i Danmark, og er senest kåret som nr. 30 på det kontinentale Europa af Top100golfcourses.co.uk. Da Lübker Golf & SpaResort åbnede i 2008, blev den kåret til ”verdens bedste nye golfbane” og siden da har Lübker Golf & Spa Resort etableret sig blandt de bedste baner i Europa.
Golfbanen består af tre 9 hullers sløjfer, Sand, Sky og Forest, som er designet af en af de mest anerkendte banearkitekter i verden, Robert Trent Jones Jr. De tre sløjfer er vidt forskellige, og de giver dig en ny udfordring, hver gang du spiller golfbanen. Sand/Sky banen byder på kuperede og hurtige greens med veltrimmede fairways. Forest/Sand banen er spændende og udfordrende huller skåret ind i Djurslands smukke natur. Mens Sky/Forest banen er en kombination af udfordrende huller og naturlig skønhed – både korte og lange huller er her i spil.
Sand/Sky banen anses for at være den sværeste kombination og den har gennem årene, give selv de bedste golfere store udfordringer. Dette er dog ikke ensbetydende med at Forest banen er en nem sløjfe at spille, her skal du også holde tungen lige i munden for at komme hjem i en god score.
I det flotte og alsidige naturområde har Robert Trent Jones Jr. designet tre sløjfer i kløverformation, som tilsammen danner 27 huller i verdensklasse. Ved hjælp af banearkitekternes visionære "lyt-til-naturen”-filosofi, kommer landskabets egen unikke natur til at danne baggrund for de kreative resultater og laver de perfekte rammer for udfordrende golf, for golfspillere på alle niveauer.
Udover de tre 9 hullers sløjfer byder Lübker Golf & Spa Resort også på Lübker Pay & Play, som er en 9 hullers sløjfe med par 3 og par 4 huller i smuk natur. Længden på Lübker Pay & Play er kortere end Sand, Sky og Forest, men udfordringerne er mange. Lübker Golf Pay & Play er ratet, hvilket betyder at det er muligt at opnå en regulering af dit handicap.
Lübker Indoor Golf
Spil golf året rundt i tørvejr og dejlig temperatur. I Lübker Indoor Golf kan du spille nogle af verdens bedste golfbaner i de to topmoderne Trackman simulatorer. Her åbnes en ny, fantastisk virtuel verden for dig, hvor du kan vælge mellem 140 forskellige golfbaner. Med Trackmans knivskarpe grafik og yderst realistiske effekter kan du bruge simulatorerne til at træne og forbedre dit spil og følge dine fremskridt. Du kan give dig i kast med mange, internationalt berømte golfbaner samt prøve kræfter med en masse forskelligt golfspil.
Overnatning
Lübker Golf & Spa Resort byder på overnatning i topmoderne lejligheder og huse beliggende direkte ud til golfbanen. Her finder du alle moderne bekvemmeligheder, som gør at du bare kan slappe af og have dit fokus fuldt ud på golfspillet.
Lejlighederne har plads til op til 4 personer og har to separate soveværelser, opholdsrum med fuldt udstyret køkken, badeværelse, B&O TV og gratis WiFi. Derudover har du enten en hyggelig balkon eller lækker tagterrasse, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt over golfresortet efter en dag fuld af golfoplevelser.
De luksuriøse huse på Lübker Golf & Spa Resort er beliggende langs golfbanen, og her kan du bo op til 6 personer i to etager. Husene indeholder separate soveværelser, lækkert badeværelse, opholdsrum med pejs og spiseplads, fuldt udstyret køkken, B&O TV samt gratis WiFi. Derudover byder husene på flere altaner og en lækker terrasse, hvor du kan slappe af, mens du nyder udsynet over golfbanen.
Restaurant
Brasserie Lübker serverer hver morgen en velsmagende morgenmad, så du kan være fuld af energi til en dag med masser af oplevelser på golfbanen. Om aftenen kan du fordøje dagens indtryk med en god middag i restauranten.
I Square Café kan du nyde en lækker frokost bestående af f.eks. burger, sandwich og salater suppleret af en frisklavet smoothie. Du kan også vælge at slappe af i den smagfuldt indrettede Square Lounge efter din golfrunde med en god kop kaffe.
Spa og wellness
I Lübker Golf & Spa Resorts lækre spaområde frister alt fra udendørs vildmarkskar side om side med damp- og spabad, finsk pejsestue med sauna og koldtvandskar, fodbadsfontæne og hyggelig spalounge.
Træd ind i en verden af velvære og oplev fornyet energi og mentalt overskud. Forlad hverdagens stress og forkæl dig selv med en fantastisk wellness oplevelse. Benyt dig af chancen for en professionel behandling i Behandler Loungen.
Lübker Golf & Spa Resort tilbyder forskellige typer af velværebehandlinger fra top til tå. Lækre kropsbehandlinger, massager og ansigtsbehandlinger. I Behandler Loungen finder du spa-buffeten, som byder på frisk frugt, mineraliseret drikkevand og skønne teer.
I forbindelse med den finske pejsestue finder du den store tagterrasse, som byder på udendørsfaciliteter og en fantastisk udsigt over den smukke natur.
Udover det store udbud af oplevelser på Lübker Golf & Spa Resort, er der mulighed for at besøge Djurslands andre attraktioner. F.eks. ligger Djurs Sommerland kun 800 meter fra hotellet. Vi kan også nævne Gammel Estrup Herregårdsmuseet, Randers Regnskov, Kattegatcentret i Grenaa, Fregatten Jylland og Ree Dyrepark i Ebeltoft.
Er du på jagt efter en fantastisk helhedsoplevelse med golf i verdensklasse, luksuriøs overnatning, lækker mad og et spaområde med mange faciliteter, er Lübker Golf & Spa Resort det helt rette valg for dig.
Lübker Golf & Spa Resort data om banen
Sand/Sky banen
18 huller
Par 72
6503 meter fra guld tee
6101 meter fra sort tee
5808 meter fra hvid tee
5496 meter fra gul tee
4938 meter fra rød tee
Forest/Sand banen
18 huller
Par 72
6396 meter fra guld tee
5885 meter fra sort tee
5603 meter fra hvid tee
5282 meter fra gul tee
4750 meter fra rød tee
Sky/Forest banen
18 huller
Par 72
6135 meter fra guld tee
5748 meter fra sort tee
5467 meter fra hvid tee
5242 meter fra gul tee
4712 meter fra rød tee
Lübker Golf & Spa Resort faciliteter
18 huller | 27 huller | 36 huller | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
350-500 DKK | 600 DKK | 700 DKK | Mandag - torsdag | ||||||
450-600 DKK | 700 DKK | 800 DKK | Fredag | ||||||
450-700 DKK | 900 DKK | 1.075 DKK | Weekend & helligdage |
Lübker Indoor Golf
250 DKK for 60 minutter (Prisen er pr. simulator, der kan spilles af op til 4 golfere)
Buggy
325 DKK mandag - torsdag
375 DKK fredag - søndag
Kan varmt rekommenderaras, riktig bra Trent Jones bana och mycket trevligt hotell! Endast 25 minuter från Grenå, dit Stena nu börjar gå i februari från Halmstad.