Marbella Golf Country Club - Golf på Costa del Sol! Udfordrende 18 hullers golfbane i Marbella på Costa del Sol, designet af den berømte arkitekt Robert Trent Jones Senior
Marbella Golf Country Club ligger kun 5 minutters kørsel fra Marbella centrum, i Malagaprovinsen på Costa del Sol. De 18 huller byder på en af de bedste og mest udfordrende golfrunder på hele Solkysten! Golfbanen er designet af den legendariske Robert Trent Jones Senior – hvis søn bl.a. har designet golfbanerne på Lübker Golf Resort på Djursland og Skjoldenæsholm GK på Sjælland.
Faciliteterne på Marbella Golf Country Club og det enestående klubhus har en herlig atmosfære med interiør i gammel britisk kolonistil. Her finder du den stilfulde restaurant, mødelokaler, proshop, golfakademi samt 3 tennisbaner. De omkringliggende bakker, olivenlunde og den storslåede havudsigt fra golfklubbens to skyggefulde terrasser, udgør en betagende kulisse for klubhusets restaurant, der tilbyder en innovativ menu med lokale sæsonbestemte ingredienser, tilberedt frisk hver dag.
Golfbanen
Golfbanen på Marbella Golf Country Club består faktisk af to forskellige baner, hvor de første ni huller er meget kuperede og nogle steder med meget smalle landingsområder for drives i fairways, mens de sidste ni huller er klart bedre golfhuller, der tillader en at stole på sit course-management.
Allerede på hul 2, det 435 meter lange par 5 hul (gul tee), får man en forsmag på problemerne, med et teested højt oppe over fairway, mens hul 4, på kun 260 meter er et decideret risk-and-reward-hul på par 4. Banens smalleste fairway finder du på hul 5, et par 4 hul der måler beskedne 308 meter, men bestemt ikke appellerer til brug af driver i udslaget. Betegnelsen signaturhul ligger fortjent hos par 5 hullet hul 6, der længdemæssigt er overkommeligt, men kræver stor taktisk snilde – ikke mindst i indspillet over en sø, efter at man to gange tidligere på hullet har krydset en hazard.
På de fleste af de sidste ni huller gives der mere plads på fairway. Det bedste af hullerne er det 448 meter lange hul 17, hvor man med en hazard hele vejen op langs med venstre side skal holde tungen lige i munden. Hvilket så i øvrigt gælder generelt på denne gamle golfbane, der er en oplevelse, både når det kommer til golfspillet og naturen.
Transport - SIMPLY SHUTTLES - Costa del Sols bedste transportfirma
Når golfturen går til Costa del Sol, så anbefaler NordicGolfers.com SIMPLY SHUTTLES som din leverandør af transport. Deres flåde af biler, minibusser m.m. er Costa del Sol bedste og deres chauffører er meget venlige og punktlige.
Book din private transport med SIMPLY SHUTTLES, som tilbyder den perfekte transportpakke for golfere, med transfer fra lufthavnen til golfbanen eller hotellet og tilbage igen, til en meget lav og fast rate. Ideelt for golfgrupper på 2-22 personer!
Chaufføren vil møde dig i lufthavnen med et skilt, med dit navn på, så i uden problemer kan finde hinanden. Under transport vil der være WiFi, USB-porte, Bluetooth, og trailer til golfudstyret er inkluderet. Chaufføren tracker flyet, så de er informeret hvis flyet er forsinket eller lander før tid.
Marbella Golf Country Club data om banen
18 huller
Par 72
5867 meter fra hvid tee
5551 meter fra gul tee
5066 meter fra blå tee
4687 meter fra rød tee
Banearkitekt: Robert Trent Jones Senior
Marbella Golf Country Club faciliteter
01.01 - 28.02, 16.06 - 07.09 & 17.11 - 31.12
105 EUR for 18 huller inkl. delt buggy
185 EUR for 2 x greenfee inkl. delt buggy
01.03 - 25.05 & 08.09 - 16.11
126 EUR for 18 huller inkl. delt buggy
220 EUR for 2 x greenfee inkl. delt buggy
Så smuk og velholdt. Og en virkelig sjov og spændende bane. Første gang vi spillede den i sidste uge og bestemt ikke sidste gang.
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute