Maritim Seehotel Timmendorfer Strand er et luksuriøst 4-stjernet hotel, som ligger lige ud til havet ved Østersøen, hvor du har direkte adgang til stranden. Maritim Seehotel Timmendorfer Strand tilbyder komfortable værelser, stort spaområde samt restaurant med terrasse med havudsigt; de perfekte omgivelser til et enestående golfophold.
Golf
Kun få minutter fra Maritim Seehotel, lige ved bredden af Hemmelsdorfer See, ligger Maritim Golfpark Ostsee, som byder på en fantastisk 27 hullers golfbane. Gæster, som bor på Maritim Seehotel, får 50% rabat på greenfees hos Maritim Golfpark Ostsee.
Maritims 27 hullers golfanlæg består af tre 9 hullers sløjfer, med forskellige karakterer. Alle 3 sløjfer er krævende og udfordrende, men dog ikke for svære - det er en hyggelig bane for golfere, der ønsker at gå nogle oplevelsesrige runder. Et besøg på golfbanen kan også kombineres som 3 forskellige komplette 18 hullers spil. Golfbanen er anlagt med mange søer, lange fairways, en del varierende bunkers og greens, der er strategisk placeret, for at skabe udfordring og spænding. Maritim Golfpark Ostsee er en golfbane, som er skabt for den taktiske golfspiller.
Værelser
På Maritim Seehotel vælger du selv din standard, da de tilbyder 5 forskellige typer værelser; Classic, Comfort, Superior, Superior Corner og Penthouse.
Classic-værelserne er komfortabelt indrettet og med balkon ud mod spa-parken. Værelserne er lokaliseret på de nederste etager. De elegante Comfort-værelser ligger mellem 3. og 9. etage, med balkon og udsigt til spa-parken.
I Superior-værelserne har du 30 m2 at brede dig på, stort lækkert badeværelse og balkon med havudsigt. Superior Corner-værelserne er 40 m2 og tilbyder en fantastisk panoramaudsigt over det baltiske hav.
Hvis du ønsker et luksusophold udover det sædvanlige, tilbyder hotellet Penthouse værelser, som rangerer mellem 56- og 105 m2. Penthouse-værelserne ligger på 10. etage, har separat stue areal og soveværelse, air-condition, marmor badeværelse og balkon med panoramaudsigt over havet. Som prikken over i’et får man redt seng hver dag af personalet, blomsterdekorationer på værelset samt champagne og minibar.
Der er desuden gratis WiFi, fladskærms-TV med 80 internationale kanaler, telefon og sikkerhedsboks på samtlige værelser. Værelsesprisen omfatter stor morgenbuffet. Hvis du vil sove længe lørdage og søndage kan du, for et tillæg på kun på 22 €, bestille en overdådig morgenbuffet helt indtil klokken 12:00.
Restaurant
Om aftenen serveres internationale og lokale gourmetretter i Michelinrestauranten ”Orangerie” samt i Friesenstube-loungen. Du kan bl.a. nyde delikatesser, såsom hummer og østers, dessertbuffet og et bredt udvalg af internationale oste.
På Seeterassen-Restaurant kan du nyd en unik udsigt til Østersøen, imens du nyder din middag. Her tilbydes der et vellykket mix af lækre, friske råvarer, et venligt og kompetent personale og en elegant atmosfære. Der tilbydes et bredt udvalg af drikkevarer i baren Windjammer samt i strandloungen, som har en unik udsigt over det baltiske hav, poolbaren og natklubben.
Spaområde
Maritim Seehotels spaområde på 3.000 m², er en eksklusiv oase, som omfatter udendørs og indendørs saltvandspools samt saunaer, dampbade og meget mere. Man kan også træne i det moderne fitnesscenter eller deltage i lektioner i vandgymnastik.
DESIGNER OUTLET NEUMÜNSTER
Kombiner din golfrejse med en unik shoppingoplevelse og opdag mere end 130 designerbrands i Nordtysklands største designeroutlet, ideelt placeret på A7 og kun 60 minutter fra den dansk-tyske grænse. Oplev de mange uovertrufne tilbud, altid med op til 70% rabat i forhold til vejledende pris, i en afslappet atmosfære med gode mærker og lækker mad. Din DestinationJOY.
LÆS MERE OM DESIGNER OUTLET NEUMÜNSTER
Maritim Seehotel Timmendorfer Strand faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute