Murrayshall er en luksuriøs 4-stjernet landejendom med egen golfbane beliggende i hjertet af skotske Perthshire. Lord Lynedochs tidligere hjem er ikke kun en statelig bygning med 400 år på bagen, det er også et vartegn i det skotske landskab. Golfresortet ligger en lille times kørsel fra lufthavnen i Edinburgh og byder på 40 elegante værelser, en 27 hullers golfbane og masser af smuk natur.
Golfbaner
På Murrayshall får du en af de smukkeste golfoplevelser i Perthshire. De to golfbaner snor sig gennem landejendommens kuperede landskab. Murrayshall Course er en idyllisk 18 hullers mesterskabsbane, der bugter sig igennem det grønne landskab. Her får du den perfekte kombination af et medrivende layout, upåklagelige baneforhold og en fantastisk panoramaudsigt. Lynedoch Course er en smuk 10 hullers golfbane beliggende i et parklandskab. Golfbanen er perfekt for dig, der ønsker en hurtig golfrunde, eller for nybegyndere. Selvom Lynedoch Course er kortere end Murrayshall Course, er den dog lige så udfordrende med sine smalle fairways flankeret af høje fyrretræer.
Murrayshall har derudover også et godt træningsområde med en stor, oplyst driving range, der gør at du kan træne dit drive efter mørkets frembrud, og grundet de overdækkede udslagssteder kan du slå ud i al slags vejr.
Værelser
De 40 værelser og suiter på Murrayshall har en elegant, sofistikeret indretning, der passer perfekt til den smukke, historiske landejendom. Værelserne findes i forskellige kategorier. Ens for alle værelser er den høje standard og indretningen, der har hentet inspiration fra landskabet i Perthshire.
I de store suiter får du den fuldendte oplevelse af Murrayshall, her er masser af plads at boltre sig på og store vinduer, der giver en godt lysindfald samt udsigt til de smukke omgivelser.
Restauranter
I det prisvindende køkken på Murrayshall får du det bedste af, hvad Perthshire har at byde på. Fra friske grøntsager til lokalt kød, der nøje er udvalgt for at give dig den bedste smagsoplevelse. Uanset om du leder efter din pubfavorit eller et eklektisk køkken, finder du det på Murrayshall. Lynedoch Brasserie serverer en smuk kombination af traditionelle og moderne retter fra et stort menukort. I Stutts Bar & Grill kan du nyde klassiske gastroretter med et twist. Skinner solen, kan du spise dine måltider på restaurantens hyggelige terrasse.
Murrayshall data om banerne
Murrayshall Course
18 huller
Par 73
5596 meter fra hvid tee
5366 meter fra gul tee
4613 meter fra rød tee
Lynedoch Course
18 huller
Par 69
5174 meter fra gul tee
4503 meter fra rød tee
Murrayshall faciliteter
Murrayshall Course
70 GBP 18 huller
Lynedoch Course
20 GBP 10 huller