NAU Salgados Golf Course er en smuk 18 hullers golfbane beliggende helt ud til havet i Algarve, Portugal, tæt på Salgados Lagoon Nature Reserve. Golfbanen er kendt for sit flade terræn og mange vandhazarder, hvilket gør det til en af de mest teknisk udfordrende golfbaner i Portugal.
Golfbanen har linkskarakter med et åbent layout med lidt beplantning, mange laguner og vandhazarder, hvilket kræver præcision og teknisk dygtighed i dine slag, især når den fremherskende havbrise kommer i spil.
Selvom golfbanen, par 72, ikke hører til de længste med sine 6140 meter fra bagerste tee, byder den på masser af udfordringer for golfere selv med lavt handicap, og det kræver et godt og præcist drive, hvis du skal hjem i par. Den smukke udsigt til havet, stranden og naturreservatet er en anden ting du skal tage dig i agt for, da det er nemt at lade sig distrahere af den fantastiske natur, der danner baggrund for golfbanen.
NAU Salgados Golf Course har både driving range og et område, hvor du kan træne det korte spil med chipping- og putting greens samt en øvebunker. Når du er færdig med golfrunden, kan du slappe af i klubhuset, der indeholder på proshop, restaurant og bar.
NAU Salgados Golf Course data om banen
18 huller
Par 72
6140 meter fra hvid tee
5700 meter fra gul tee
5201 meter fra blå tee
4756 meter fra rød tee
NAU Salgados Golf Course faciliteter
01.03 - 31.05 01.09 - 31.10 | 01.11 - 30.11 01.02 - 29.02 01.06 - 30.06 | 01.12 - 31.01 01.07 - 31.08 | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
136 EUR | 105 EUR | 87 EUR |
Buggy
50 EUR 18 huller