Ambassadørbesøg på Sylt

NordicGolfers.com ambassadør Kasper Skytte Nielsen har besøgt det luksuriøse Severin*s Resort & Spa på den nordtyske ø, Sylt - læs hans anmeldelse her

Hvis du er på ud udkig efter et luksuriøst ophold, så skal du booke et ophold på Severin*s Resort & Spa på Sylt.

Et hotel som i sæsonen 2022/2023 blev nr. 3 i kåringen af Tysklands bedste hoteller, samt blev nr. 1 i kåringen som det bedste Get away – short stay.

Dette superior resort & spa hotel ligger midt i den charmerende kaptajnlandsby Keitum, i hjertet af øen Sild. Hotellet repræsenterer den traditionelle frisiske arkitektoniske stil og har med 5.000 m² det længste sammenhængende stråtag i Europa.

Et hotel med et stort udvalg af faciliteter i en unik og afslappet atmosfære med generøs gæstfrihed. Nyd kunstnerisk design med en traditionel Sild-charme - værelserne er designet med naturlige materialer af høj kvalitet og en masse fine detaljer.

Den rummelige tempererede swimmingpool inviterer dig til forkælelse. Et stort glastag giver beroligende dagslys i hele området. Siddeområderne i poolen er udstyret med behagelige vandmassagedyser og er ideelle til skulder- og nakkeområder. I spaområdet er der sauna, dampbad, relax-områder mm. Derudover er der muligheder for behandlinger af enhver art.

En lille detalje er at der i spaområdet er et mindre udvalg af kashmirhuer, trøjer mm. som naturligvis kan erhverves hvis dette ønskes.

På Severin*s Resort & Spa kan du vælge at sove i et luksuriøst indrettet dobbeltværelse eller i de eksklusive suiter. Vælg mellem op til 10 hotelværelseskategorier, og tilbring din luksusferie på Sild enten i hovedbygningen eller en af 5 lejlighedshuse.

Til ganen lokkes med eksklusive, regionale retter i de to restauranter, Tipken's ved Nils Henkel og den lidt mere afslappede restaurant Hoog.

Oplev den hyggelige atmosfære i baren eller pejsestuen til en drink om aftenen. Pejsestuen er delt op i to, så der er en non-smoker og en rygeafdeling. Der er ligeledes en vinkælder man kan opholde sig i.

På Severins får du luksus fra du parkerer bilen til du tager afsted igen - en helt igennem gennemført oplevelse at bo på dette hotel.

Severins har også et andet mindre Landhaus – Morsum Cliff – på Sylt.

Landhaus er et hyggeligt sted at opholde sig, midt i Vadehavets uberørte natur. Her kan du nyde moderne komfort i 13 landstedsværelser med de smukkeste solop- og nedgange ved at kigge ud af vinduet eller sidde på deres hyggelige sydvendte terrasse. Beliggende i naturreservatet Morsumer Kliff vil du lære den oprindelige Sild at kende. Udforsk det langs de mange vandre- og cykelstier eller på en kulinarisk måde i à la carte-restauranten med en indbydende terrasse, samt den lille hyggelige bar. Efter en tur i det charmerende landskab kan du slappe af i et mindre saunaområde.

Hvad Severin*s Resort og Spa har af luksus, finder du her mere charme og hygge grundet den mere afslappede stemning.

Alt efter temperament, så er der noget for enhver smag på Sylt – begge muligheder kan klart anbefales.

Book dit ophold på Severin*s Resort & Spa