Golfturen til Tyrkiet startede rigtig godt i Københavns Lufthavn, med hurtigt og venlig betjening, både ved check-in og aflevering af bagage. Da vi landede i Alanya fik vi også hurtigt udleveret vores bagage, da de havde åbnet en ny luge ved bagagebåndet. Udenfor lufthavnen blev vi hurtigt spottet af 2 smilende gutter, som stod for vores transport til Kaya Belek Hotel.
Kaya Belek Hotel er nok det ældste hotel vi har boet på, i de 10 år vi er kommet i Belek, men det fungerede og med fin, smilende service. Maden på hotellet var altid frisk og indbydende og alle tjenere og kokke var smilende. Selvom vi ikke havde betalt for havudsigt, lå vores værelse med morgensol og udsigt til bjerge og havet.
Vejret kan man ikke planlægge sig ud af, men det var godt vejr alle dage, dog lidt regn og bulder om fredagen, hvor vi tog en ekstra runde på Pasha Golf Course. Hotellets guide, Valerie, var super positiv og hjælpsom. Hun fik, med kort varsel, booket en ekstra golfrunde med shuttle til os om torsdagen.
Kaya-banen var en god oplevelse, pæn stand god rytme, hvor vi gik 4 bolde lige over 4 timer. De havde også en fin proshop, som blev brugt til nye outfits.
Da vi skulle afsted sent om natten fik vi tilbudt at kunne smøre en sandwich i baren. Vores chauffør kom til tiden, frisk og smilende, og vi fik morgenkaffe sammen på køreturen til lufthavnen. Vi planlægger allerede at booke en efterårstur til Belek, sammen med hele familien!