Bokskogens GK ligger mindre en 30 min fra Øresundsbroen og den lave svenske krone trækker flere danske golfspillere til Sverige.
Bokskogens GK byder på 36 huller af høj kvalitet og man mærker at Bokskogens GK har mere end 50 års tradition på bagen. Både i klubhuset, på banen og i restauranten.
Man føler sig velkommen og de svenske golfspillere er venlige og hjælpsomme.
Husk at nyde det lækre golfanlæg når du spiller din runde. For få år siden fik Bokskogens GK nye greens og de kan være vanskelige at læse og de er lynhurtige. Men bolden ruller som den skal.
Hvis vejret er godt, så anbefaler vi at man sætter sig på terrassen på taget, hvorfra man kan se en stor del af begge baner.
I det hele taget er Bokskogens GK et godt bud på en udbytterig weekend i det svenske.