De 5 golfbaner er: Chaparral Golf, La Cañada, Valle Romano Golf & Resort, El Paraiso Golf Club og Cabopino Golf Marbella. Her får du, fra september 2020, en unik mulighed for at spille 5 forskellige golfbaner på Solkysten til en god pakkepris.
Golfbanerne har hvert sit unikke udtryk, hvilket bare gør oplevelsen, og udfordringerne, større. Chaparral Golf Club er en udfordrende kombineret skov- og parkbane med udsigt til have i Mijas Costa.Den populære golfbane ligger i et beskyttet naturområde med fyrreskov, udsigt til havet og et fantastisk banedesign, der kan udfordre enhver golfer.
La Cañada Golf Club, den sydligste af de 5 golfbaner, byder på 9 golfhuller designet af David Thomas, mens de resterende 9 golfhuller er designet af legenden Robert Trent Jones. Her kommer vinden helt sikkert til at være din største modstander.
Ona Valle Romano Golf & Resort ved Estepona byder på 18 golfhuller med en mageløs udsigt over Middelhavet fra samtlige huller. Golfbanen er bæredygtigt anlagt og kan spilles af såvel nybegyndere og øvede golfere med stort udbytte.
Syd for Marbella ligger en af Costa del Sols ældste golfbaner, El Paraiso Golf Club, designet af golflegenden Gary Player. Den varierede golfbane, der er anlagt i to 9 hullers sløjfer, er forholdsvis flad med frodige fairways, der krydses af små vandløb og afgrænses af høje palmer.
Sidst men ikke mindst, i udkanten af den kendte kystby, Marbella, ligger Cabopino Golf Marbella hævet over Middelhavet og med en smuk udsigt til bjergene i baggrunden.
Spil 5 golfbaner på Costa del Sol og få en unik golfoplevelse, som du sent vil glemme.
Få tilbud fra Chaparral Golf Club
Læs mere om golf i Andalusien